YES YES det regner….

Endelig kom den længe ventede regn, det startede sidst på formiddagen og det regner stadig. Det er en stille sommerregn, der indtil videre har givet 5 mm. Forhåbentlig fortsætter det mange timer endnu, så vi kan få dækket lidt af det regnunderskud vi har. Billederne er taget de sidste dage så det bliver en blanding af sol og regn motiver.
Jeg kan da snart ikke huske, hvornår jeg sidst har taget billeder med regndråber på.
Twice in a blue moon er nu også smuk i solskin.

Storkenæb med mørkt løv.

Velduftende jasmin.

 Minerva.
 Fuglebadet er efterhånden godt kamufleret af lodden løvefod.

Pæoner, digitalis og blomstrene skvalderkål i skøn forening.

De første Høneballe valmuer er begyndt at blomstre.
Den hvide allium er så smuk.
Katost smukt dekoreret i dagens anledning.
Clarie Austin.

Odyssey.

Burgundy Ice.
Lettere kaos i det lyserøde bed hvor pileurt breder sig flittigt.

Jeg har lige kigget efter, hvornår vi sidst har regnet her og jeg måtte helt tilbage til de sidste dage i april, så som manden siger nu mangler vi kun 135 mm for at dække underskuddet :).

Så nu går det vist ikke længere……jeg må tilbage til rengøringsspand og støvsuger som er blevet fundet frem fra gemmerne. Ja det er ikke ligefrem rengøring tiden er blevet brugt på den sidste lange tid, så det til at se hvor jeg kommer til.

Mange regnvejrs hilsner herfra 🙂

Indlægget YES YES det regner…. blev først udgivet på Havehegn til din have.

Adventskrans på dåse

På trods af at min allerstørste interesse er haven og dets blomster og planter, så kan jeg ikke prale af at være specielt kreativ. Så da min gamle studieveninde Signe fra Signes Side spurgte om jeg ikke have lyst til at lave en kreativ juleblog, måske noget med noget adventskrans? Så var min første tanke “neeeej så kreativ er du vist ikke og du har ikke skrevet noget der ligner en blog i flere år”. Men! Det var jo også chancen for at lave et hyggeligt lille kreativt projekt midt i eksamens-, jule- og almindelig arbejdstravlhed. Signe foreslog ovenikøbet at jeg skulle være lidt Claus Dalby kreativ og det gav mig den gode ide jeg manglede. Til en julefrokost for flere år siden, gav min tante min mor en smuk kagedåse i værtindegave. Kagedåsen var ikke fyldt med kager, men istedet åbenbaredes det, da låget kom af, at den var fyldt med roser. Bunden af kagedåsen var dækket med fugtig oasis hvor de afskårne rosenhoveder var sat i. Det var virkeligt smukt og den endte med at stå på bordet helt til efter nytår. Den perfekte juleværtindegave. Så jeg besluttede at arbejde videre med temaet- denne gang bare med den efterspurgte adventskrans. Jeg kan nemlig ikke finde ud af at binde en krans og jeg havde heller ikke noget gran. Jeg havde heller ikke det vigtigste, en kagedåse og lyst, men det var ikke noget en tur i Bilka ikke kunne klare. Søstrene Grene kunne klare pynten og alt det grønne fik jeg lov at tage i mine forældres have. Efter det lavede adventskransen sig selv. Næsten. Jeg målte oasisens tykkelse efter lyseholdernes længde Og fordelte herefter oasis over hele kagedåsens bund

Derefter var det bare at prøve sig frem med lysenes placering. Jeg må indrømme at der blev bandet en lillebitte smule undervejs Det indkøbte røde bånd blev afprøvet, men jeg syntes det var for bredt og stift, så jeg valgte ikke at bruge det. Da jeg langt om længe var tilfreds med lysenes placering, mindede min mor mig om at jeg nok skulle have en pose i bunden af kagedåsen. Hvis dåsen nu var utæt. Arrgh, mere banderi da både lys og oasis skulle op og ned igen. Så husk det, hvis du prøver at lave en magen til. Der kom en plastikpose med toppen skåret af i bunden af dåsen. Så var det tid til en tur ud i mine forældres have iført træsko og lommelygte. Det regnede, men heldigvis tog det ikke mange minutter at samle nok grønt sammen. “Rovet” bestod af småbladet buksbom, sukkertopgran, broget kristtorn, skimmia, stjernemagnolie og flaskehyben fra en stor selvsået rose som bugner af smukke røde hyben på denne tid af året. Det grønne blev klippet i passende stykker Og sat i, der hvor jeg syntes det pyntede mest. At pynte kransen var absolut det jeg nød mest ved processen. Glaskuglerne fik et stykke ståltråd som så blev stukket ned i osasisen. Og pludselig var den færdig! Jeg synes selv at en rød sløjfe om hvert lys vil være kønt og derfor har jeg indkøbt et tyndere, rødt bånd. Men ellers var jeg rimeligt godt tilfreds med resultatet. Selve fyldet kan jo varieres i det uendelige og da det er oasis der er i bunden, kan det grønne bare skiftes ud. Selvom en af fordelene ved at bruge oasis er at det grønne kan holdes fugtigt og dermed holde længere end i f.eks. ler. Alt i alt tog det max en time, inklusiv turen ud i haven efter grønt. Det er en lidt anderledes og nem måde at lave adventskrans på. Og har man en fin gammel kagedåse i skabet som man vil ofre, er det også et ret billigt projekt. Man kan selvfølgeligt også lave en mindre udgave med en mindre kagedåse, f.eks. til kalenderlyset.

Havenyt uge 9

Vi står på tærsklen til foråret, og selvom der kan komme kuldeperioder i marts, så er der forårsstemning både i haven med de mange blomster, i drivhuset hvor der kan sås de første frø og i vindueskarmen, hvor chili måske er spiret frem, og nye frø kan sås

Indlægget Havenyt uge 9 blev først udgivet på Havehegn til din have.

Et blankt stykke papir

Jeg er blevet husejer! Tænk engang. Jeg har i lang tid været træt af de begrænsninger, som det har at bo til leje. Og da mine forældre stod i den situation at de måtte af med deres to katte, som teknisk set er mine katte, på grund af allergi i familien tog jeg altså den kæmpestore beslutning at købe hus på egen hånd. Nu står jeg med et dejligt hus og en 991 m2 stor grund i en lille, hyggelig landsby tæt på Aalborg. Grunden har nogle rigtigt gode rammer, men ellers er den som et blankt stykke papir. Hvor herligt. Jeg er fuld af drømme og jeg kan næsten ikke vente til foråret, hvor jeg for alvor kan gå i gang. Men ventetiden er nu sød. Der skal rigtigt lægges planer og laves en liste med projekter og ønskelister til planter. Grunden skråner lidt, så det kommer til at give nogle sjove udfordringer.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang for alvor, men disse planter fra min tidligere krukkehave skal enten graves ned eller beskyttes mod frosten inden det bliver alt for koldt. Roserne og stauderne i krukker skal nok klare sig, men de stauder og min Røsnæs figen som blev gravet op før flytningen fra min lejlighed skal i jorden før det bliver alt for koldt. Og forhåbentligt klarer de deres første vinter i haven uden problemer.

Farvel til gårdhaven i Hobro Jeg havde ellers sagt til mig selv, at jeg skulle vente med at købe nyt indtil næste år. Men jeg kom til at gå forbi tilbudshylden i Bilka på vej efter mere maling og universalspartelmasse..

Og kattene har vist også godkendt haven..

Vel Hjemme….

Efter nogle skønne varme og solrige feriedage på Ærø, var det spændende at komme hjem og kigge til haven. Haven er bestemt ikke blevet mindre tør siden vi tog hjemmefra, men alligevel blev vi budt velkommen af skønne blomstrende roser. 
Chopin er gået helt amok med blomster i år. I baggrunden kan man ane Rosenholm oppe i æbletræet.
De sidste tre blomster i Twice in a blue moon for denne gang.

Det er næsten som et blomster fyrværkeri, når de forskellige buddeleja blomstrer.
Nede på jorden bliver fornemmelsen af fyrværkeri ikke mindre.
Her fra en anden vinkel, så man kan se hvordan de er placeret i forhold til hinanden.

Set inde fra haven udgør de tilsammen et skønt sommergardin, som skærmer af og gør haven lidt mere privat.

I går kom sommerfuglene, de er mere en to uger tidligere på den end sidste sommer.

Carl Nielsen med de sidste blomster.
Ellers ligner haven vel resten af danmarks haver, nogle steder er det et sølle syn og andre går det bedre. Roser og floks har en fest, mens andet ikke bliver til noget.
Der er næsten overdrevet med støttestativ til stokroserne i år, de er få og nok kun en halv meter høje.

Afgrøderne i de nye højbede vokser helt fantastisk. De er noget af eneste der bliver vandet og det kan ses.
Løg der tørrer i solen, mens næste hold er godt på vej. 
Jeg ELSKER de friske grønsager og disse transformerende resterne af en kylling, til en herlig sommer kyllingefrikase.
New Dawn blev klippet helt ned i foråret og er nu godt på vej igen.

Samme hårde behandling fik Giardina og de kvitterer også med smukke blomster nu.

Vandkarret lider lider også i varmen, træet er så tørt at det lækker.
Sidste blomster i Odyssey. Roserne har næsten ikke fået vand, så gad vide om de vil blomstre igen.
Solhat nyder det solrige vejr og står snart i fuld flor.

En lille feriecollage fra det skønne Ærø,som jeg ikke tidligere havde besøgt. Manden havde selvfølgelig været der på fisketur for år tilbage, men hvilken dansk ø, har han snart ikke fisket fra :). Tænk at bo i et land, med så mange skønne øer.

Den hvide sommerfuglebusk, er så småt begyndt at blomstre.

Jeg traf en beslutning, for efterhånden længe siden, om ikke at vande i haven. Tænkte at den måtte vente på regnen og da vi har en tung lerjord holder den godt på fugten. Men nu går det virkelig ikke længere og måske er der allerede sket varrige skader, det vil vise sig til næste år. Nu står den ihvertfald på akut krise og førstehjælp til nogle planter, resten må klare sig lidt endnu.

Her står der stadig ferie på programmet og nu skal der hygges hjemme, inden vi atter drager på tur og vender næsen mod København.

Mange varme feriehilsner herfra 🙂

Indlægget Vel Hjemme…. blev først udgivet på Havehegn til din have.

Hjælp de sultne i haven

Overalt i verden meldes der om en alvorlig nedgang i antallet af insekter, også her i Danmark.

Det har næppe gået nogens næse forbi og mange almindelige danskere spørger sig selv hvad de kan gøre for at hjælpe insekterne i naturen og i haverne.

Dagpåfugleøje på rød solhat, Echinacea purpurea

Dette blogindlæg kommer ikke til at handle om at lave yngle og overvintringsteder eller plante vilde planter i haven, det kommer måske en anden gang.

Derimod vil bloggen handle om, hvilke helt almindelige haveplanter man kan vælge, hvis man vil gøre noget for insekterne.
                                        
                             Blomst af tallerkensmækker, nasturtium, med besøgende humlebi

Sprøjtegifte mistænkes for at være en faktor og derfor vælger mange at spise økologisk, for at undgå sprøjtegift. Og det skader i sikkert ikke.

Men både en konventionel og en økologisk hvedemark er som en ørken når det kommer til blomstrende planter. Så derfor er det et stort problem for vores insekter, at der mangler blomstrende planter i landskabet, hvor bier og andre insekter kan finde deres føde.

Det er svært for landmanden at lave plads til valmuer og kornblomster i sin hvedemark, men vi som har lidt plads har i større grad mulighed for at havens insekter kan få noget at spise.

Hvid daglilje, Hemerocallis, med besøg af svirrefluer


De fleste have, terrasse eller altanejere har lidt eller mange blomster og flere er begyndt at overveje, hvilke blomster de skal plante for at gavne bier og andre bestøvende insekter. For det er ikke helt ligemeget hvad man planter, hvis man gerne vil gøre insekterne glade.

Vi ved at bestøvende insekter har brug for blomster, men hvilke er bestemt ikke ligegyldigt.

Cafe au Lait dahlia, den er kun til at kigge på

Dahlia er gode biplanter, men de fyldte som f.eks. Cafe au Lait er skøn at kigge på, men desværre fuldstændigt spild af tid for en sulten bi.
Nektar og pollen er gemt godt så godt væk under lag på lag af omdannede kronblade.

Så for insekterne er det spild af tid at forsøge at bestøve den ellers smukke blomst for det er umuligt for sultne insekter at få noget som helst fornuftigt ud af den.

      Dahlia Happy Single Wink

Derimod står den åbne dahlia Happy Single Wink på menuen for mange forskellige insekter. Både bier og sommerfugle er nemlig vilde med dahlia, men de dobbelte varianter får insekterne altså intet ud af.

                              Farvestrålende og bestøvervenlig dahlia, jeg kender desværre ikke navnet

   Den enkle morgenfrue til venstre har meget mere at tilbyde insekterne, end den dobbelte til højre

I England har de, de sidste mange år, været meget bevidste om at plante insektvenlige planter i haven. De har endda et logo, til de sorter, som er bivenlige.

RHS Perfect for Pollinators logo

Den praksis med at mærke frøposerne og planter i planteskolerne kunne vi nemt overtage her i Danmark, da vi i forvejen er vant til at kigge efter mærker når vi køber ind.

Vild bi i appelsintagetes

Enkeltblomstende sommerblomster som appelsintagetes, Tagetes tenuifolia får også mange tilfredse besøgende gennem sæsonen. Og så dufter og smager den i øvrigt rigtigt dejligt af appelsin.

                                
I min tidligere krukkehave var der tænkt på beplantningen. Og selvom haven kun var på få kvadratmeter og i øvrigt ligger i skygge det meste af dagen, så var der en dejlig summen.

                                          Med de rigtige blomster, kan der godt blive trængsel

 Bier, svirrefluer, galhvepse og andre skønne bekendtskaber flokkedes om blomsterne. Den hvide skærmplante og dilden var især svirrefluerne glade for. Og bier hyggede sig i krydderurterne.
                                  
                                       Vand til fugle og insekter er vigtigt

Ud over blomster så er det også vigtigt at have vand til rådighed til insekterne.
Selv har jeg en gammel wokgryde med nogle store sten i.

Skulle et uheldigt insekt falde i vandet så kan det kravle op på stenene, tørre vingerne og flyve videre.
Det er vigtigt for dyrene i haven, både de store og de små, at der er vand tilgængeligt og helst hele året rundt.
                                    
                                     Munstead Wood er kun til pynt

En ellers dejlig rose som denne Munstead Wood har desværre ikke noget at tilbyde en sulten bi, ud over et sted at skjule sig.

                                          
                                          Hybenrose fuld af svirrefluer

Så står det langt bedre til med denne vilde hybenrose. Hybenroser har desværre tendens til at være problematiske i haven. De breder sig vildt og voldsomt, har store skarpe torne og blomstrer i forholdsvis kort tid.

 Heldigvis er der haveroser som f.eks. den dejlige Odyssey, som er et lækkert kompromis mellem det vilde og det tæmmede.
                                              
                                                                          Odyssey rose

 Jeg er selv rigtig glad for dobbelte blomster. Jeg synes de er smukke, interessante og eksotiske.

Men jeg er begyndt at tænke over at der skal være gode blomster til insekterne det meste af året. Og jeg er blevet mere bevidst om, hvad gode blomster er. Og det er enkle, åbne blomster, hvor nektaren næsten selv springer op i munden på bien eller sommerfuglen.

Selv en afblomstret sommerfuglebusk tiltrækker insekter

                                                        Humlebi i katteurt, Nepeta

                                          Humlebi i prydløg, Alium

   Selvom denne Helleborus orientalis er dobbelt, så er der stadig nem adgang til de lækre sager

Der er ingen grund til at gå på kompromis med farver og former. Og hvis man er til de dobbelte blomster er der ingen grund til ikke at plante dem i sin have, så længe man også planter nogle af de blomster som insekterne kan få noget lækkert ud af.

Så hvis man husker en skål med vand og masser af enkeltblomstrende planter i haven er man godt på vej.

Forslag til haveplanter, som insekter er glade for: Løgplanter: f.eks. krokus, påskeliljer, høsttidløs, tulipaner… Skærmplanter. f.eks. blomstrende gulerod, dild, kvan, sødskærm… Kurveblomster. f.eks. rød solhat, mælkebøtte, asters, dahlia,… Krydderurter: f.eks. lavendel, salvie, mynte, citronmelisse… Ranunkel familien: f.eks. anemoner, påskeklokker, juleroser… Frugtbuske  og træer: f.eks. æbler, hindbær, blåbær, pærer… og derudover blomstrende efeu, pil, blåhat og andre vilde danske planter er også tit meget smukke og værdsatte af insekterne. Og har man plads og mulighed for at finde et sted til dem i haven så kan man gøre et forsøg.

                 Normalt elsker insekter rød solhat, men denne skal man ikke plante for deres skyld.

Noget andet der er vigtigt, er at tænke på at der gerne må være noget på menuen hele året. Fra løgplanterne i det tidlige forår, til pil, frugtbuske og sommerblomster. Og for eksempel en smuk sommerfuglebusk i sensommeren og hen på efteråret.

 Har man muligheden, så find også et rolig sted i haven, hvor der er plads til en grenbunke. Grene og visne blade er et godt sted for insekter at overvintre.

Man kan også bygge insekthoteller og lade visne stauder stå uklippede vinteren over. De tørre stængler på stauder er et godt sted at overvintre.

                                                     
                                                               Når enden er god. 

 Med lidt omtanke og vilje kan haven, terrassen eller altanen blive summende af liv og et dejligt og spændende sted at være for alle.

Stilhed

I fremtiden vil stilhed blive en mangelvare, det er forlængst erkendt af fremtidsforskere, der imødeser tiltagende støj fra det omgivende samfund og mangel på steder, hvor man kan trække sig tilbage og finde stilheden.

H.C. Andersen talte om ‘skovensomhed`, behovet for alene at drage ind i skoven og finde ro og fornemme ensomheden for en stund. I det hele taget havde man i romantikken et sværmerisk forhold til naturen, man talte om at drage ud for at finde ‘poesiens blå blomst’.

Ganske som man kan drage ind i skoven kan man vel også tænke sig det, at søge ‘dybt’ ind i haven, som et sted, hvor man finder ro og harmoni. Andersen siger i eventyret om Den grimme Ælling, at andemor lod de små ællinger kigge på alt det grønne derude i haven, da de kom ud af ægget. For det grønne er så godt for øjnene.
Og for sindet, siger man i dag, og anlægger terapihaver til stress-ramte mennesker og for mennesker, der har ondt i sindet.






Det er godt for både krop og sjæl at arbejde i haven. Men man bør også stoppe op, sætte sig og nyde det fredfyldte og skønne. Lade sindet fornemme de omgivende sanseoplevelser, sidde og reflektere, vegetere – eller hvad det nu er man gør. Man skal nemlig en gang imellem sætte sig, eller bare gå rundt uden mål og med, i det man kan kalde for lediggang. Kierkegaard siger i et af sine skrifter: “Lediggang som sådan er ingenlunde roden til alt ondt, tværtimod, det er en sand guddommelig tilstand – om man blot  ikke keder sig”.
Og for egen regning vil jeg tilføje, at skulle man virkelig komme til at kede sig, er det vist ikke så farligt. Man taler om at netop kedsomhed kan være med til at åbne op for de kreative processer – også børn må gerne opleve at kede sig.









Støj er udtryk for liv, stilhed er livgivende.

































I HAVEN VED HEGNET.

Rundt i havens bede har vi anbragt en del fuglebade. Dels naturligvis af hensyn til fuglene, men også fordi det giver en spændende effekt, når lyst brydes i vandfladen og på den måde giver liv og variation. Og er der noget, der er vigtig i en have er det netop variationen. Oplevelserne i haven er det der giver haveglæde. Faren ved at skabe for meget variation er, at det hurtig kan blive 
noget rod. Man kommer ikke uden om det man kan kalde ‘æstetiske overvejelser’.



En blandet, tæt beplantning af bunddækkende planter er noget af det vi tilstræber. I flæng kan nævnes Hasselurt, Biskophat, Bispehue, Bregnen Strudsvinge, og en klippet Buksbom som kontrast til alt det fritvoksende. Vi kan godt lide at få lukket af med planter, så der ikke er bart jord at se på. Vi synes, at det ser mere naturligt ud samtidig med, at der ikke kommer ret meget ukrudt op.



Her en del blandede materialer, hvor vi alligevel forsøger at opnå en hvis harmoni.



En formklippet buksbom er her anvendt som ‘fokuspunkt’ op mod staudebedets ‘poetiske rod’.



Vi har valgt at dele terrassen op i flere mindre rum, hvorved der opstår mere intimitet.



Rundt i haven står små formklippede buske – her en Cryptomeria japonica og i bunden en tæppedannende smalbladet Timian.



Her er en Sydbøg klippet i kugler.



Vi har slæbt utrolig mange sten hjem i haven. Sten og planter klæ’r hinanden, og det er spændende at opbygge bede, så man sine steder kommer lidt i højden.



Her har vi valgt at opstamme en lille dværgfyr og en dværggran.Trods deres lidenhed var de alligevel blevet for store i stenbedet. Alternativet var at de skulle fjernes, men ved den lille ‘operation’ blev der skabt lys og luft under dem og plads til lidt stenbedsplanter.



Men egentlig må haven vel kunne tale for sig selv. Vi tilstræber ro, harmoni, men som tidligere nævnt også variation, så vi undgår det monotome, ligesom vi har opbygget haven asymmetrisk for at opnå en levende rytme.



Stierne er et kapitel for sig, der ud over at vi altid kan komme tørskoet rundt, også har den funktion, at de adskiller bedene, og dermed giver haven en mere fast struktur.



Derudover  er der det mere flygtige som lys, luft, atmosfære og stemning, der bevirker at haven altid er foranderlig, og kan vise nye sider af sit væsen.



Noget andet er, at haven sommeren i gennem er en natulig forlængelse af huset.


Det er da vigtigt at en have har en stil, men endnu vigtigere synes jeg det er, at den har frodighed.



Græsserne giver en hvis lethed i bedene samtidig med, som her, at haven ikke kan overskues på én gang.



Undertiden finder vi småting som denne vandsten, der kan indfælles i havens mikrokosmos og indgår i forskellige stilleben.



Siddepladserne er vigtige. Man bør ind imellem sætte sig midt blandt alle havens sanseoplevelser.


En gruppe af små trug, der er som små haver i haven


Grøn beplantning på huset skaber sammenhæng mellem hus og have.



Et kig ind i havens ‘vildskab’.


HAVEN VED HEGNET
ER ÅBEN I MORGEN
SØNDAG DEN 9. JULI 2017.
KL 10-17

HOS INGER OG JØRN
VED HEGNET 7
8600 SILKEBORG

ENTRÉ KR.10 INCL. KAFFE/THE
BØRN GRATIS





Der er stadig puls :)

Ja.. der er næsten lige så langt imellem indlæg her fra haven, som imellem regnbygerne denne sommer. Det er som tiden nærmest fordamper, men jeg er her endnu og måtte da lige fejre at vinden endelig har lagt sig, med et indlæg 🙂
Carl Nielsen.
Den store hortensia er lidt lys i det, men elles helt upåvirket af de sparsomme mængder regn vi har fået.
De første blomster er begyndt at vise farve.
Randblomstende hortensia.
Det er nærmest som at gå på rullegræs i disse dage, der ligger små æbler overalt.
Hagley Hybrid blomstrer så smukt på det lave hegn for foden af æbletræet.
Forfra er bedet mere kaotisk og skal have en makeover til efteråret. Pileurt og storkenæb har næsten kvalt alt.
Over bedet oppe i æbletræet begynder der også at ske lidt.
Den yndige Rosenholm rose med lange fine klaser er så småt begyndt sin blomstring.

Burgundy Ice.
På en enkelt blomst er der kommet et par helt hvide kronblade.

 Chopin.

Det var godt jeg gav mig tid, til at klippe alle de sammenkrøllede blade af, for nogen tid siden. Rosen har kvitteret med en masse nye sunde blade og knopper.

Glasbær som efterhånden er blevet pæn stor, har flere blomster en nogensinde.

Ukendt Austin.
Digitalis.
Store områder i vores stenvold, hvor krybende timian plejer at husere, har ligget gold hen.
Nu begynder den så småt at røre på sig.
Twice in a blue Moon lidt overbelyst men alligevel gudeskøn.
 
Lobelia Haspen Purple klarede vinteren uden tildækning, det er jeg glad for.
Jeg syntes dog at knopperne ser lidt underlige ud.
Den første floks er sprunget ud.

Det er jo ikke mange mm vi har fået, men der er alligevel kommet så meget regn, at græsset igen er ved at være grønt.

Men haven er stadig så tør at ukrudt ikke kan trives.
Den fine Adiantum bregne er åbenbart helt ligeglad med tørke.
En stor del, af det fine næsten vindstille vejr blev desværre ikke brugt ude idag, jeg havde nemlig andre planer. Da manden var draget afsted på døgnvagt fandt jeg male grejet frem og fik malet vores lille gang der virkelig trængte til en omgang. Nu må jeg så vente og se om han opdager forandringen, når han kommer hjem i morgen :).

Slutter som jeg startede med Carl Nielsen for fuld udblæsning.
Nu er der kun to uger til sommerferien og nøj hvor vi glæder os. For første gang i 10 år skal vi holde 3 ugers sammenhængende ferie og det ser vi virkelig frem til. Hvad vi skal lave står stadig åbent, men det er helt sikkert, at vi skal nyde og slappe af i haven, for det trænger vi i aller højeste grad til.
Mange vindstille malerhilsner herfra 🙂

Indlægget Der er stadig puls 🙂 blev først udgivet på Havehegn til din have.

Julestjerner. Et liv efter jul?

Mine erfaringer med julestjerner har indtil nu været begrænset til at købe de smukke frodige, grønne og røde planter før jul, og efter et par uger se dem forvandlet til sølle, halvdøde stilke. Så, så snart julen var ovre, var det nødvendigt at stoppe deres lidelser med en tur i skraldespanden.

 Og julen efter er det som regel ikke gået værre eller bedre, med vindueskarmen fuld af døende og døde julestjerner. Virkeligt trist og især fordi der de sidste par år er kommet en masse nye og utroligt smukke sorter. Men hvad hjælper det at blive fristet, når indkøbene alligevel bare vil resultere i en uundgåelig massakre i vindueskarmen?

 Så jeg var faktisk stoppet med at købe julestjerner, indtil jeg i julen 2016 fik foræret en smuk hvid julestjerne af en tidligere elev. Julestjernen var en sund og rask plante og selvom den efter jul så temmelig grim og hærget ud, så var den trods alt en gave. Den tabte en del blade og blomsterne visnede, men da det blev maj og lunt udenfor fik den lov at komme udenfor. Det værste der kunne ske var trods alt at “pinden” visnede. Men den fik det altså rigtigt godt af at stå ude og da det blev september så den endnu flottere ud end da jeg fik den. “Blomsterne” manglede dog, men de var tydeligvis på vej.

 

                                          Min hvide julestjerne 9. Oktober 2017

Julestjerner tilhører slægten Euphorbia og har artsnavnet pulcherrima, altså Euphorbia pulcherrima. Mit latinske er ikke så godt, men pulcherima betyder noget i stil med smuk. Der findes mange forskellige slags Euphorbia og familien hedder vortemælk på dansk. Det gør de, fordi de har en hvid mælkesaft som virker irriterende på huden.

 Jeg har altid været af den opfattelse at man ikke må vande julestjerner for meget, fordi arten kommer fra varme og tørre Mexico. Derfor vandede jeg først min julestjerne når den hang lidt med bladene.

Det resulterede hurtigt i, at julestjernen hurtigt begyndte at tabe bladene og se trist ud igen da den kom ind fra haven. Kedeligt, men jeg havde nu forventet det. Som nævnt har jeg aldrig haft den store succes med julestjerner.  Igen, så valgte jeg altså ikke at smide den ud, lidt sentimental må man jo godt have lov at være.

Tilfældigvis læste jeg så på et af de utallige Facebook Forummer om planter og blomster at julestjerner skal vandes i underskålen. Jeg var lidt skeptisk, fordi vand er vel vand? Men da jeg var i Kvicklys blomsterafdeling et par dage før jul skete det så (som sker oftere med mig i blomsterafdelingen end man lige skulle tro 😉 ) at jeg lige blev fristet af en meget smuk, mørk julestjerne, med lidt mørke blade . Der var tilbud på to styk, men jeg valgte at nøjes med en stakkels julestjerne, så ville jeg da i det mindste kun have et lig på samvittigheden.

                                                                  23. december 2017.

Den røde til venstre er nyindkøbet og den halvdøde til højre er min stakkel, som så, så utrolig sund og frisk ud før den blev taget indenfor i oktober. Det er hvad to måneders kærlig indendørs “pleje” i min varetægt var skyld i.

Julestjernens rigtige blomster er de gulgrønne “dutter”. 
Billedet her er taget 13. januar og der går nok ikke så længe inden den afblomstrer. 

Jeg begyndte at vande i underskålen, og havde egentligt planlagt at lade den trække vand i 5 minutter, og derefter hælde vandet fra igen, så den ikke fik for meget. Men julestjernen sugede godt til sig og efter kort tid var alt vandet væk. Det skal så siges at mit køkken, hvor julestjernerne bor, er ret køligt. Men jeg tror godt den ville kunne trives ved lidt varmere temperaturer også, så længe den får nok vand.

                                                     Min røde julestjerne 13. Januar 2018

Min hvide julestjerne 13. Januar 2018 

 Her den 13. Januar ser begge julestjerner fine ud.  Især er jeg glad for at se at min hvide julestjerne er blevet meget pænere. Der er stadigvæk lang vej endnu, men den har det tydeligvis bedre end den har haft længe. Jeg burde nok have tænkt, at den skulle have mere vand, når den nu så, så godt ud i efteråret efter den kølige, regnfulde sommer vi havde. Men så langt tænkte jeg altså ikke. Heldigvis er det ikke forbudt at blive klogere.

Nogle kan ikke vente med at smide deres julestjerner ud, når julen er ovre. Men jeg kan sagtens nyde deres dejlige farver og eksotiske blade på andre tidspunkter af året.