Det blev en superflot dag i haven, så lidt om det, og så en slags mellemregning med Haveselskabet.
Men først et morgenbillede!
Nu begynder de mere forædlede Crocus at springe ud. Den gyldne er Crocus korolkovii “Yellow Tiger”. Den lyseblå Crocus vernus “Vanguard” er på vej.
Så har vi frøplanter:
Lige her er det Paeonia delavayi, sidste år lavede de roden nede i jorden nu skyder den det første skud op – hvad skal det ikke ende med?
Jeg har sat de tidlige pæoner så de ikke får for meget sol på denne årstid.
Min mørke Paeonia rockii har lagt an til blomstring
Så er der noget af et spændende gensyn:
Gymnospermium albertii havde kun et enkelt skud sidste år, og ingen blomst. I år ser jeg 3 skud – super!
Og så er der lige haveselskabet…
Jeg skriver jo på et lidt større nedslag om dette selskab og deres “CPH Garden 2019“.
Så jeg ville lige tjekke op på deres projekt: “Årets haveblog”.
Sidste gang i 17, var det jo en ren farce.
Hvordan går det så i år?
En enkelt rigtig haveblog har meldt ud at den er nomineret – nemlig Lisbeths Haveblog
Men hvor er de andre 4 blevet af?
Det har undret mig at jeg ikke har kunnet se nogen?
Det har jeg prøvet at undersøge – og ved hjælp af Google cache har jeg faktisk fundet disse 4 blogs:
Jeg og Google kan jo tage fejl – men Google påstår at disse blogs tidligere har skrevet de er nomineret og siden slettet eller gemt indlæget igen. Måske for først senere at offentliggøre det….?
For mens jeg har siddet her og småsnakket er også ‘Vanguard’ ved at åbne sig.
Indlægget Lidt nyt fra haven – og selskabet? blev først udgivet på Havehegn til din have.