Havenyt uge 12

En rekordvåd marts har holdt havefolket indendøre i et frustrerende stykke tid. Heldigvis blæser der lunere vinde, og vi kan snart komme ud i haven. Indtil da kan vi så nyt indendørs i vindueskarmen eller i drivhuset.

Indlægget Havenyt uge 12 blev først udgivet på Havehegn til din have.

Tilbage – og lidt dernedefra

Der var jeg heldig
Det lader da vist til, at jeg ikke er gået glip af så meget mens jeg har været væk.

Jeg kender det jo fra mine ture til huset og haven i Sverige, men der er jeg sjældent afsted på denne årstid. 
Lige nu er der 120cm sne deroppe, med stedvis hård skare. Det er hårdt arbejde!

Nå herhjemme kunne jeg hilse på denne lækre Crocus:

Crocus minimus ‘Spring Beauty’ er det og – jeg er begejstret! Den er måske temmelig lille – men pyt med det – sikken en flot sag!
Her står den i mit stenparti, 
Jeg satte den også i græsvolden, for at sammenligne den med en lignede flot sag.
Men her kom den ikke op – måske den er lidt sart?

Crocus chrysanthus ‘Ladykiller’ kom derimod upåklageligt op. og ses her med godt besøg!

Og næste hold af løgplanter er begyndt:

Fritillaria stenanthera “Ingachsai” har delt sig i 3, og den første blomst har åbnet sig.
Det er 10 dage før sidste tidlige år som var 2017.

Min første Erythronium er også på vej:

Som du kan se på de symmetriske pletter er det en amerikaner og da den eneste jeg satte her er Erythronium ‘Pagoda’ er det jo nok den. Men det afslører blomsten jo snart!

Jeg er også begejstret over disse 2 flotte skud

Paeonia daurica subsp. mlokosewitschii er det. Frøplanter fra en ekspert der har krydset 2 nærmest limegule sager, jeg er spændt på kuløren på disse – men må jo nok vente et par år til!

Og så er der lige Tyskland
Ja, jeg havde jo håbet på at der var sket lidt mere dernede.

Det er der så ikke, men lad mig vise disse 2 store kontraster

Her bliver jeg helt glad, mon ikke der har været børn med til at dekorere busken, og måske sætte løgene i plænen?

Denne livsglæde finder jeg ikke i næste, slet ikke:

Denne nyrige familie har for et par år siden fået totalrenoveret deres ejendom, der er ikke sparet på noget. Hvad mon denne ekstremt kedelige forhave har kostet? 

Det er lige til en flot artikkel i et livsstilsmagasin eller hvorfor ikke – en udstillinghave på CPH 19…

Eller – ja, hvad siger du?



Indlægget Tilbage – og lidt dernedefra blev først udgivet på Havehegn til din have.

Sol og blå himmel :)….

Så skal jeg da lige love for at det blev forår. Det var jo slet ikke til at få armene ned i ren begejstring over det helt fantastiske vejr vi blev forkælet med i går.  At det også fortsætter idag, gør bestemt ikke noget, for nu har vinden endelig lagt sig. Så forår kom bare an, jeg er klar.
Blodblommen står med store blomsterknopper.
Blå mod blå.

Påskeklokke med helt sarte aftegninger.
Her er aftegningerne til gengæld meget tydelige.
Jeg er helt vild med skyggerne på stenen.
Tulipan purissima står klar til at ta over efter vintergækkerne.
Det er den tidligste tulipan jeg har og den står allerede med grønne knopper.
Solen kaster dramatiske skygger på denne årstid.
De første marts violer er dukket frem.

De gamle blomsterstande er blevet klippet af, så man nu kan glædes over de nye skud.

Den smukke randblomstrende hortensia står bag drivhuset.
Dobbelt blodurt er godt på vej.
Jeg har efterhånden en god stor koloni og heldigvis ser det det ikke ud til at tørken i sommers har påvirket dem.
Primula i solskin.

Klematis Alpina med masser af skud.
Klematis Green Passion med fine blomsterknopper.
De første anemoner.

Kobjælde med sit lodne look er slet ikke til at stå for.
I ren begejstring over synet af de lodne skud, ville jeg lige fjerne det visne løv. Det var nok ikke så smart at gøre uden saks, så desværre kom jeg til at rykke nogle skud op.
Dem har jeg nu pottet og skulle det lykkes kan jeg sagtens bruge flere af denne sart rosa Perlen Glocke..
Det hele ser nu smukkere ud med sol på.
På terrassen står fritillaria sammen med en smalbladet hellichrysum som har klaret sig igennem vinteren.
Selvom bagende sol ikke lige er det bedste at tage billeder i, var det næsten umuligt ikke at tage mange billeder i går :). Der blev da også tid til andet og nu er alle roser klippet ned og gødet.
Det blev en dejlig produktiv havedag igår, helt perfekt for på torsdag starter jeg på nyt job og så er det dejligt at være godt med i haven. 
Mange solrige forårshilsner herfra 🙂

Indlægget Sol og blå himmel :)…. blev først udgivet på Havehegn til din have.