Forårsmesse og foredrag. Alt om haven

Når det skal handle om haven

Søren ryge og Claus Dalby, så bliver det ikke meget mere have agtigt

På fredag d. 5 april, skal jeg til Aalborg Kongres & Kultur Center og holde et foredrag om hvorfor haven er det bedste sted i verden, med alt hvad det indebærer af uderum, dyr og hjemmeavl. Du kan læse meget mere om messen HER

 

Kom indenfor i Fru Pedersens have

Fredag den 5. april kl. 14.00Blogger Anette K. Pedersen fortæller om haveglæde, lidt om at bruge haven som en forlængelse af huset, indretning af uderum, hyggekroge, stilleben og dyr i haven. Glæden ved af avle sin egen mad, ja alt det der gør haven til det bedste sted i verden.
Det er en stor glæde at få lov at komme ud at fortælle om haveglæden, så jeg glæder mig. Jeg glæder mig også til at se og opleve forårsmessen, hvor der er alt til haven, af både grej og planter.
Måske ses vi 

Med "Løgbanden" til Spiren

Smuk, dobbelt påskeklokke hos Spiren

I december måned 2017 blev der slået en tur op i den dejlige Facebookgruppe Blomsterløget. Turen ville gå fra Aalborg og til Vintergækfestival hos det berømte gartneri Spiren ved Skælskør.

Jeg prøvede efter bedste evne at ignorere opslaget, det var december og som nybagt husejer med tilbagevendende tandproblemer havde jeg ikke lige brug for en tur til Slaraffenland. 
Men senere om aftenen røg der en besked ind på messenger fra Michael, som arrangerede turen og også ejer gruppen Blomsterløget, om jeg ikke lige skulle med.  Og ja, så røg den sidste rest af forsvar lige så hurtigt du kan nå at sige vintergæk. 
                                               Alice
Spiren er nok mest berømte for deres fantastiske Helleborus og især påskeklokker, Helleborus orientalis, i alle mulige og umulige former og farver. 
Jeg har ville besøge dem i årevis, men der er langt fra Vendsyssel til Skælskør. Så at deltage i sådan en tur, med lækker forplejning og hyggeligt selskab af med-havenørder, det var da lige sagen. 
Vi var altså syv medlemmer af Blomsterløget som tog afsted fra Gug klokken 7 lørdag morgen. Mig, Johanne fra Langholt, Anna Marie og Gitte fra Frederikshavn, Brian fra Løgstør, Lene (med bloggen Bedstemors Have ) samt Ole og selvfølgeligt Michael fra Gug. 
                                            Lemmonier, med kæmpestore hoveder
Da vi nåede Middelfart stod Ulla også på og Løgbanden, som vi kom til at hedde resten af dagen blev udvidet med et ekstra medlem. Her fik vi også morgenkaffe og hjemmebagte boller samt en lille en til halsen. Bortset fra snaps og Jägermeister mindede vi om en flok meget spændte børn på vej i Fætter BR, men vi havde jo også glædet os til turen i halvanden måned. 
En kold og tidlig morgen i Middelfart, heldigvis var der lækre boller og muntert selskab
Skål i dagens anledning
Efter morgenkaffen fik resten af turen uden svinkeærinder og vi nåede Spiren i god tid inden Allan fra Avon Bulbs skulle holde foredrag om vintergækker.
Spiren er jo en drøm af et Gartneri og den perfekte ramme om et arrangement som dette. Og vejret var med os, så drivhuset strålede i februarsolen da vi nåede frem lidt i 11. 
Både ude og inde var der smukt pyntet op med forårsblomster i alle afskygninger. 
Forårsblomstrende krukker foran det hyggelige stuehus
Juleroser og Cyclamen coum Silver Leaf

Helleborus og Cyclamen klæder hinanden

Herlig forårsstemning

Et væld af vinterhårdføre alpevioler, Cyclamen coum

Fantastisk flot kurv med Cyclamen coum Silver Leaf
Allan fortalte med stor glæde og engagement om vintergækker, de forskellige arter og sorter samt deres dyrkning. Foredraget var meget inspirerende, så selvom jeg ikke som sådan er vild med vintergækker måtte jeg selvfølgeligt lige tjekke udvalget.  
                                                 Allan fortæller om vintergækker
Bertram Anderson
Green Bush

Forskellige vintergækker og erantis, alle navngivne sorter

                                                     Green Bush, meget smuk
Jeg endte selvfølgeligt også med at få vintergækker med hjem, selvom jeg havde påstået det modsatte. Dog blev det bare en potte Galanthus woronowii, til en lidt anden pris end de udvalgte sorter. 
Der blev selvfølgeligt også shoppet lidt, man tager jo ikke turen helt fra Nordjylland for sjov.
Jeg skulle i hvert fald ikke have Cyclamen coum, fordi jeg havde planer om at købe dem som knolde hen på sommeren. 
Jeg måtte give op og købe en flot krukke fuld af Cyclamen coum Silver Leaf

 

Smukke Alice måtte med hjem

Dobbelt gul spættet, velkommen i kurven

Præstekrave med fin, sort kant

Ullas flotte hue og min flotte præstekrave
Jeg skulle ikke have flere, men så fandt jeg denne sjove

På turen hjem kørte Michael bussen til havnen i Korsør. Her fik vi lækker, hjemmebagt kage og æbletærte. Og en lille en til kaffen blev det også til. “Drengene” benyttede lejligheden til at forevige deres nyindkøb på havnen i Korsør. 
Så skal der fotograferes

Der diskes op med lækre sager

Skåål! Og bordet var flot pyntet med alpevioler

Hvem har brug for benplads, når man kan have påskeklokker?
Til de nysgerrige endte jeg med at købe (alt for meget… som forventet):
1 potte Galanthus woronowii
1 potte Leucojum vernum

Helleborus Alice
Helleborus dobbelt spættet gul

2 x Helleborus med præstekrave

Sarcococca hookeriana Purple Stem, en stedsegrøn, forårsblomstrende duftende busk

En stor potte Cyclamen coum Silver Leaf
En lille potte lyserøde Cyclamen med brogede blade
Næste år, hvis jeg kommer afsted igen, er jeg bange for at jeg ikke slipper udenom at købe nogle specielle og anderledes vintergækker med hjem til Langholt. Så må vi se om jeg er en vordende Galanthophil 😁 

The ones who got away

Dem jeg IKKE købte, men set i bakspejlet også burde ha købt 😉
Lemmonier
                                             
                                                                        Elly Dobbelt 


HVORFOR købte jeg ikke denne? 👆

                                            Black Magic

                           Stemningsbilleder fra Spiren

                                             Lemonnier 
Black Magic

                                             Lemmonier