Måned: februar 2019

Udgivet den

Mellem lys og skygge.

Når man fotograferer i sin have – og hvor man ellers tager billeder – er lyset som bekendt alfa og omega. At fotografere er jo som at male med lys. Jo mere lys des bedre markerer farverne sig, men skarp sollys er jo ikke ønskværdig, det giver alt for hårde kontraster. Derfor er en typisk dansk sommerdag, hvor skyerne en gang imellem lægger sig som et filter over solen, velegnet. Morgen og sidst på eftermiddagen er velegnede, da kan man arbejde med at accentuere skyggerne, hvilket giver tingene mere form. Midt på dagen får man mere flade billeder uden så megen karakter.


Hvis man er så heldig at have store træer, der bevirker ‘vandrende skygge’ hen over dagen, kan man fint gå på jagt efter motiver herinde i skyggen, samtidig med at solen kraftig oplyser andre områder af haven.

Man kan dykke ned i detaljerne og finde en verden af skønhed. På den måde kan haven opleves i små bidder.

Jeg kommer til at tænke på menneskene i det gamle Japan, der dyrkede havens- og bygningsarkitekturens enkelthed. Her var virkelig tale om askese. Billedrullen man havde hængende på væggen blev dag for dag rullet et lille stykke ud, så et nyt afsnit af billedet kom til syne – stykke for stykke sad man og filosoferede over billedet.






I gråvejr dæmpes farvetonerne ned. Her kan anes en variation i  farverne på stiens sten. Farverne bliver mere mættede og træder tydeligt frem i regnvejr. Stenene kommer fra forskellige egne af Skandinavien, bragt hertil af isbræen ved den seneste istid, hvilket giver den rigdom i gråtoner, man også kan opleve i vore middelalderlige kirker, opført i granitsten.


Der findes et stort spektrum af grønne nuancer, samtidig med at der kan spilles på forskellige bladstørrelser, strukturer og mønstre.



Man kan samle lyse sølvgrå-grønne farver sat op mod mørkere, grønne områder.



Udgivet den

Sommer i urtehaven.

Ser man sig om i urtehaven rummer den lige nu megen poesi. De helt almindelige ting til maden står her lidt vildsomt og uden noget egentlig system, og det er nok den tilsyneladende vildskab, man forbinder med noget romantisk. For lige her står sanseoplevelserne i kø – alt det visuelle som form og farve, dufte, lyde o.s.v..



Vores urtehave står i højbede med kanter af trykimprægneret træ, og blev skabt for 30 år siden. Træet holder endnu og er egentlig blevet smukkere, som årene er gået. Forbilledet var vist den engelske Portage garden – altså denne blanding af krydderurter, grøntsager og blomster. Efterhånden er grøntsagerne veget noget til fordel for blomster, men stadig væk masser af af krydderurter.


Rammen har været den samme gennem årene, men indholdet har langsomt skiftet år efter år. Også her skal der herske frodighed, og vi tillader lidt mere rod her end i den øvrige have. Vi taler i urtehaven om det ‘romantiske rod’.



Det bliver let en gentagelse med bordet og de to stole i baggrunden. De to siddepladser er vigtige for os. for lige her indtager vi vores morgenmad om sommeren, når vejret er til det. Forskellige tidspunkter hen over sommeren og vekslende lys over dagen, vil være med til at skabe lidt variation












Bemalede gamle grydeskeer er blevet til skilte, der kan hjælpe med at finde frem til krydderurterne.








Morgenfruen er en smuk blomst, men mange betragter den som ukrudt, og den er afgjort ikke noget for plantesamlere. Den er for nem, sår sig fra år til år og dukker op, hvor det passer den. Jeg kommer til at tænke på et gammel dansk ordsprog, der siger: “Det som er sjælden og kommer langt fra er dyrt – det som koster intet, agtes intet”.












Sødskærm også kaldet Spansk kørvel giver frodighed i urtehaven. Den har i juni smukke hvide skærme, og løvet giver en velsmagende kryddersnaps.







Den blå Hjulkrone sår sig, men er let at fjerne, hvis man får for mange.



Kartebolle er en statelig plante, er to-årig og sår sig let.






Jeg synes, at urtehavens vildskab taler til drømmene om den fredfyldte, romantiske have.







Salaten stortrives under roserne.






Her er salaten plantet under mere ‘ordnede’  forhold.

Et år blev rød- og grøn salat plantet sammen med den grå Cypresurt.



Et andet år legede vi med at plante salaten i kvadrater.













































Udgivet den

Op og ned med orkideer i 2017

Mange er nok enige med mig i at orkideer er noget af det mest fantastiske. Jeg er på ingen måde ekspert i orkideer. Men det er en sjov og udfordrende hobby.

2017 har været et år hvor jeg har brugt en del tid på orkidedyrkning, og det startede egentligt med at jeg blev overfaldet i Plantorama i Aalborg af en skøn  mini Cymbidium orkide.

                               Cymbidium Albion (muligvis Cymbidium Enzan Sarah “Albion”) 
                                                                  Februar 2017

Jeg er lidt af en sorts eller navne-snob  når det kommer til blomster og især orkideer.
Det er, efter min mening, bare meget sjovere når man er på fornavn (og efternavn) med sine orkideer.

Så en af grundene til at jeg købte den skønne dejlighed i Plantorama var altså, at der for en gang skyld sad et navneskilt. Information på nettet var sparsomt, ja ud over altså at det er en mini og muligvis lidt mere varmetolerant end Cymbidium orkideer normalt er.

Cymbidium orkideer bliver normalt meget store, så det var godt nok at det var en ministørrelse jeg lige faldt for.

Slet ikke til at stå for!
Plantorama Aalborg, februar 2017

Orkidefamilien er kæmpestor, faktisk den næststørste plantefamilie efter kurveblomstfamilien, altså den som blandt andet indeholder solsikke, dahlia, salat og mælkebøtter.

Cymbidiumorkideer er jordorkideer fra Asien og som regel bliver de meget store. De er køligt voksende og det kan være en udfordring at få dem i blomst i stuen.

Her i skrivende stund i januar 2018 er der da heller intet tegn på at “Albion” vil blomstre her i år, men den er vokset godt hele sommeren, mens den har været udenfor og nydt den regnfulde sommer. vi havde.

Sophrolaeliacattleya Little Hazel

I marts blomstrede min mors trofaste Little Hazel igen. Little Hazel har tilsyneladende ikke læst noget som helst af den gængse orkidelitteratur om pasning af orkideer af Cattleyatypen, for ifølge den blir Hazel passet helt forkert af min søde mor, men den er da bare ligeglad, den blomstrer alligevel hvert år.

Det er fuldstændigt i modsætning til mine egne orkideer, hvor det snarere er hvert årti end hvert år de blomstrer…

Little Hazel købte min mor i 2013 hos Orkidegartneriet i Fredensborg. Det er et fantastisk sted for en orkideinteresseret at besøge.

Nå, men den nye inspiration jeg fik af min kære mors blomstrende orkide og min egen nyindkøbte Cymbidium gav mig lyst til at kigge lidt på mine orkideer.

Jeg havde en større samling tidligere, men mange af mine orkideer er rejst til det store orkidedrivhus i himlen. Synet af de tilbageværende orkideer kan vist bedst beskrives som temmeligt nedslående.

Sådan rent bogstaveligt!

                                                  Laeliocattleya Chocolate Drop “Kodama”
                                                                       Marts 2017

Da jeg først gav mig til at kigge lidt på mine orkideer, så min kat Alice vist også lidt for nysgerrig efter hvad jeg gik og lavede. Og, ja, så endte min bedste orkide på gulvet. Øv.

Cattleya purpurata “Werkhauseri (tidligere Laelia)
Marts 2017


Laelia purpurata “Werkhauseri”, som nu vist skal kaldes Cattleya purpurata “Werkhauseri” havde ellers set godt ud sommeren før, men nu lignede den noget som var løgn.

 Gode råd var dyre. Jeg har før forsøgt at omplante Cattleya type orkideer og haft en succesrate på 0%. Heldigvis er jeg medlem af nogle skønne orkidegrupper på Facebook og jeg fik rimeligt nemt lokket søde, hjælpsomme Helle til at hjælpe mig med at plante om.

Hun havde alt hvad vi skulle bruge til omplantning så som potter og orkidemedium og inklusiv var en tur i hendes vidunderlige drivhus og hjemmebagt kage!.

Jeg vil også have et orkidedrivhus! Det var så skønt at se. Men, jeg var jo ikke (kun) kommet for at drikke kaffe!

                            Laeliocattleya(nu Cattleya) Canhamiana (C. purpurata x C. mossiae)

Første levende billede blev min Laeliocattleya Canhamiana. En dejlig stor og kraftig plante, med et stort rodnet.
Desværre har den, trods størrelsen, kun blomstret en enkelt gang. Der kom en enkelt blomst tilbage i sommeren 2016, omkring min fødselsdag i juli.

Den duftede vidunderligt. Jeg krydser fingre for at den gentager succesen her i 2018.

Canhamiana i sine nye omgivelser, marts 2017
Men rodnettet på Canhamiana er i hvert fald i orden. Den kom i en stor netpotte, som dem man bruger til sump og vandplanter og ser ud til at trives godt. Den har sat 3 nye skud i 2017. 

Men i det mindste har Canhamiana gengældt min kærlighed med en enkelt blomst, i den tid jeg har haft den, hvilket er siden foråret 2014.

Det samme kunne jeg desværre ikke sige om Laeliocattleya (Cattleya) Prinsesse Benedikte, som jeg har ejet siden efteråret 2014 uden at den har sat så meget som en knop.

 I foråret 2017 så planten faktisk pæn ud, den havde fået lavet sig et nyt skud i sommeren 2016 og dens rødder var vokset godt ind i lerpotten, som planten var sat ned i. Jeg valgte derfor ikke at omplante.

                 Cattleya ( Laeliocattleya) Prinsesse Benedikte(C. purpurata x nobilior) marts 2017        Selvfølgelig købt hos Orkidegartneriet i Fredensborg

Der blev talt med store bogstaver om, at dovne orkideer ender på kompostbunken. Der blev også kigget lidt på dens nye pseudobulb, så det ikke lidt tykkere ud end de andre?

Var det skud ikke lidt tykkere? Og var det ikke som om der var “noget” i skuddet? Eller var det ønsketænkning? Et orkidefatamorgana?

I maj så nogle af de nyomplantede orkideer meget bedre ud, end de havde gjort i foråret.

Chocolate Drop “Kodama” så ud som om den var kommet sig over dens ufrivillige styrt på gulvet i februar og trivedes med at være skiftet fra bark til GreenMix.

                                                   Cattlleya purpurata “Werkhauseri”) i september 2017

Forskellen fra februar til september for Cattleya purpurata “Werkhauseri” var fuldstændig slående. Pludselig var det en smuk og saftspændt plante igen.

Desværre er planten sat tilbage på grund af mistrivslen, den burde efterhånden have opnået blomstringsstørrelse, men i det mindste er den i live.

 Jeg vander den nu en del mere, end jeg gjorde før og den får et dagligt brus med demineraliseret vand.

Samtidigt med at jeg en aften i starten af september stod og beundrede mine orkideer, var der pludseligt noget som fangede min opmærksomhed i et vindue.

 Der var noget ved hendes højhed Prinsesse Benedikte som var lidt forandret. Og ved nærmere undersøgelse viste der sig: Et blomsterskud, med hele to knopper på vej.

Tydelige knopper i Prinsesse Benedikte, september 2017

Hurra, det var jo tydeligvis knopper. Og allerede godt ude af skæftet. Tænk at denne lykke skulle overgå lille mig. Og ja, kompostbunken blev udsat til en anden dag.

Orkidesending fra Tyskland, september 2017

September 2017, orkidefamilien blev forøget med nogle nye familiemedlemmer fra MSB-orchideen i Tyskland. Fine planter til meget rimelige priser. Og de er pr. januar 2018 stadigvæk i live.

Første knop på Cattleya Prinsesse Benedikte
26. september 2017

26. september skete miraklet og første knop sprang ud. Et par dage efter begyndte blomsten også at dufte med en dejlig, let citrus rosenduft. Slet ikke tyngende, bare rigtig lækker.

                                           Anden knop sprang 28. september 2017

Og den 28 september sprang knop nummer to også. Som med mange Cattleya, så varede blomstringen kort. Det var jeg heldigvis forberedt på, jeg kunne ellers sagtens have vænnet mig til synet og duften af “tvillingerne”.

Knapt så spændende så det ud hos de orkideer, som var på drivhus ferie.

                                                         Chocolate Drop “Kodama”

                                                         Cariad’s Kiss “Mini Queenie”
Det viste sig senere at være svingende temperaturer og skjoldlus, der havde angrebet orkideerne i drivhuset. Jeg havde ellers frygtet tobaksmosaikvirus.

Skjoldlus er også nogle nederdrægtige sataner, men det er muligt at komme af med dem. I skrivende stund fortsættes behandlingen dog stadigvæk.

                                       En stakkels skjoldlus befængt, Dendrobium. Oktober 2017

Min ældste overlevende og pt. eneste nogenlunde trofaste orkide, som efterhånden blomstrer hvert år og er blevet en stor, kraftig plante, er Colmanara “Massai Black”. Den tilbringer hver sommer i drivhus og får lov at blive derude indtil de første knopper viser sig.

Den skal have det koldt for at sætte knopper og tit er det tæt på frost når den bliver taget indenfor. I år var den blevet glemt derude, men heldigvis fik den  gjort opmærksom på sig selv og flyttet ind i tide.

Det er en sulten og tørstig plante og blomsterne har en skøn farve.

 Jeg ved ikke om andre Colmanara typer er lige så nemme, jeg er i hvert fald kæmpe fan af denne og håber at den med tiden vil blive endnu større.

Jeg tror at jeg købte den i omkring 2009 eller 2010, men der gik flere år, hvor den ikke blomstrede. Det var så fordi, at jeg ikke vidste at den gerne ville have det koldt for at sætte blomsterknopper.

                                          Colmanara “Massai Black”, december 2017

                                           Colmanara “Massai Black”, december 2017

                                    Colmanara “Massai Black”, afblomstret i januar 2017
                                    Den blomstrer ca. i en måned og sætter som regel flere stængler. 
                                     I 2017  blev det til 3 styk. 

Årets overraskelse på orkidefronten blev et rigtigt julemirakel. Ud af det blå var der sørme dukket to små, fine knopper op på den stakkels Chocolate Drop, der ellers havde gået så grueligt meget igennem i 2017.
Så det var da en fantastisk måde den valgte at slutte året af på.

                                          Chocolate Drop “Kodama”. Oktober 2017

                                      Chocolate Drop “Kodama”, 6. december 2017

Den har en dejlig farve og ret holdbare blomster, med en sjov, nærmest plastikagtig struktur. Jeg købte den på orkideauktion i København i oktober 2014.

Dengang var den i blomst og det her er så første gang jeg selv fik den i blomst, selvom den har sat blomsterskeder flere gange, uden at de så er blevet til noget. Det sker tit for denne type orkideer at de så at sige aborterer blomsterknopperne.

Med sådan et tilbageblik på året, skal der også tænkes fremad på 2018. Og noget af det jeg vil komme til at bruge 2018 på, er at slippe af med de her ubudne gæster

                                                Skjoldlus på Dendrobium, januar 2018

Skjoldlus er forfærdeligt svære at slippe af med og især min Dendrobium er hårdt angrebet. Den var tæt på at ryge ud, men den valgte at lave et par store, flotte knopper.

Så nu gør jeg forsøget og ser om jeg kan slippe af med de møgdyr. I det mindste er det ikke uldlus, jeg synes de er endnu værre end de her.

Mange orkidesider anbefaler isopropylalkohol til behandling af skjoldlus og det bliver nok det næste jeg prøver, jeg har behandlet ved at fjerne alle tydelige lus og behandlet angrebne blade med en blanding af almindeligt husholdningssprit, opvaskemiddel og vand.

                                              Dendrobium i blomst, januar 2018

Hvis du ligesom mig er bidt af orkideer og gerne vil inspireres og have hjælp af dygtige og hjælpsomme med-orkidenørder, så kan jeg især anbefale facebook grupperne:

Du ved du er tosset med orkideer

Cattleya orkideernes dronning

Udgivet den

Hvad byder du uventede gæster?

Ja, hvis du ligesom mig bor i Danmark så byder du nok ikke gæster, ventede eller uventede, på hjemmedyrket kaffe. Og dog!

Masser af små Coffea arabica planter til salg i Plantorama

For kaffe, altså den fineste art til kaffe nemlig den der på latin hedder Coffea arabica, kan altså sagtens dyrkes herhjemme.

Faktisk så er det en rigtig køn og nem stueplante. Den skal som alle planter have lys, men den trives godt i et ikke alt for lyst vindue. Mine tilbageværende planter kommer en tur udenfor i haven et
skygget sted hver sommer.

Sidste år blev de taget ind omkring september/oktober, jeg husker ikke den præcise dato.

Man kan dyrke kaffe på forskellige måder. Man kan så kaffebønner, de skal være friske og selvfølgeligt uristede. De skulle eftersigende spire ret nemt.

Man kan også vælge den nemme vej og købe en bøtte planter i et havecenter.

En pottefuld småplanter af Coffea arabica

Vær opmærksom på, at den flotte, grønne plante du køber i et havecenter ikke er en plante, men derimod mange små frøplanter.

Og disse små planter skal pottes om hver for sig, ellers vil der ikke gå lang tid før de små planter vil begynde at mistrives, fordi de står alt for tæt.

I juni 2016 købte jeg en sådan potte

                                        1. Juni 2016  Kaffebørn i aftensolen

De små fik hver deres egen potte, bortset fra de mindste to som måtte finde sig i at dele.
Coffea arabica trives godt i surbundsjord.

Jeg plantede derfor om i det samme som jeg bruger til mine citrus træer, nemlig rhododendron spagnum, komposteret komøg og så blander jeg vækstler i for at sikre en jævn fugtighed.

De små fik lov at tilbringe sommeren udenfor, vi var trods alt allerede i juni.

                                          9. oktober 2017, Coffea arabica og en nysgerrig kat

Jeg kan rigtigt godt lide kaffebuskens mørkegrønne og frodige blade. Og som nævnt er det ikke en vanskelig stueplante at holde, nærmest tværtimod. De fleste huse og lejligheder er ret mørke og der trives kaffebusken fint.

 Glemmer man at vande, jeg vander med almindeligt postevand med mindre jeg har regnvand, så hænger planten med ørene og så er det med at få det gjort. Men udover det er der ikke det store.

Jeg gøder med citrusgødning ca. en gang om måneden.

En Coffea arabica kaffebusk kan blive op til 5 meter høj, så nogle af de små har fundet nye hjem.

                                        9. Oktober 2018, Coffea arabica samt Cymbidium orkide

De to banditter skal have en større potte og nyt jord til foråret. Det bliver nok engang i maj eller juni, før de kommer udenfor et skygget sted.

Hvis jeg passer dem godt kan jeg godt risikere at få en rigtig kaffebusk ud af projektet, som både blomstrer og sætter frugt. Det er ikke umuligt.

Først får kaffebusken hvide blomster og bagefter røde bær.

Bærkødet som sidder omkring bønnerne smager eftersigende godt og giver et lille koffeinboost (har jeg lært af min storesøsters veninde Knirke som har prøvet det i Costa Rica).

                                           Voksen kaffebusk, Coffea arabica i Botanisk Have i Århus

På Wikipedia står der om kaffebuske at de er voksne når de er 7 år gamle.

I Botanisk Have i Århus har de en voksen kaffebusk, som bærer frugt. Den er omkring 2 meter høj og står udplantet i deres drivhus. Så jeg forudser en del omplantninger og investeringer i pænt store krukker i mine to små planters fremtid.

Men så kommer jeg nok til at spare en hel del på mine kaffeindkøb i fremtiden… Håbet er jo i hvert fald gratis.

Udgivet den

Frø vejr…

De sidste dage har det været ret køligt med en barsk vind. En tung dyne af havgus hænger over os idag, så det frister ikke så meget at komme ud. Det kunne jo heller ikke blive ved, med sol og milde vinde. Kalenderen siger jo stadig vinter, selv om det er svært at se, når man bevæger sig rundt i haven. Det er måske godt med et par indedage, da klikfingeren har været flittig og frøposer er ankommet i en lind strøm :). Dagens billeder er taget i løbet af den sidste uge.

Med lidt køligere vejr, kan vi også nyde de skønne krokus i længere tid.

Nyserod med bedårende blomster.
Aurikler i fuld flor.
Regndråber i akelejens fine bladroset.

Højbedene er ryddet og klar til et lag champost.

Påskeklokker og juleroser.

De forskellige sommerfuglebuske er klippet ned.

I drivhuset blomstrer de fine små iris, måske skulle jeg ta og plante dem ud allerede nu. Når solen er fremme kommer temperaturen i drivhuset op på næsten 30 grader. Det er skønt som solen er ved at ha magt, men måske lidt for varmt til disse forårsbebuder.

Der er dukket en enkelt farisæer op. Den er super skøn og efter hvad jeg har googlet mig frem til, er det en iris taurica. Det vil være skønt, om jeg kan finde dem som løg til efteråret.

Den passer helt perfekt sammen med den mørke oxalis.

Oppe på terrassen står de sørgelige rester af senecio Angel wings. Det er en sommerblomst, men den milde vinter har gjort at der stadig er liv i den.

Nu har jeg taget nogle skud og pottet dem. Indtil videre ser det ud til virke, så jeg tager nok nogle flere skud inden længe. Det er en ret dyr sommerblomst, så det vil være ren luksus med mange af den.

Lige et tilbageblik på hvor imponerende den stod i sommer.

Når jeg om sidder og laver kontorarbejde (jobsøgning) er det let at blive distraheret. Det er de forskellige netbutikker med frø der frister og lokker min klikfinger. Nu tror jeg alle frø er kommet og da en del frø skal sås allerede nu, er det bare med at komme igang.

Først blev alt skrevet ned, så jeg kunne få et overblik over hvad jeg har købt og hvor de skal stå. Det gør det også lettere at regne ud hvor mange planter der skal bruges, så jeg ikke får sået alt for mange.

I år har jeg sået i bakker med 40 små celler, på denne måde håber jeg at kunne minimere det ret store prikle arbejde. Der er kun sået ganske få frø i hver celle, så forhåbentlig kan de blive i bakkerne, indtil de skal flyttes ned i drivhuset.

Der står også en kurvfuld dahlia og venter på at blive pottet så de kan få et lille forspring.
En enkelt rose kan haven også byde på, twice in a blue moon.

Der er ingen tegn på, at dagens havgus vil lette, så jeg fortsætter med mine frø. Efterhånden er jeg ved at have oparbejdet en god rutine med at søge job om formiddagen og i haven om eftermiddagen, så jeg er faktisk rigtigt godt med derude. Det er en helt ny og rigtig god fornemmelse at kunne færdes i haven og bare nyde alt der er kommet fra hånden.

Mange disede søndags hilsner herfra 🙂

Indlægget Frø vejr… blev først udgivet på Havehegn til din have.

Udgivet den

2017 i løg og billeder

Maj 2018, Silverstream                                     

Jeg manglede en undskyldning for at drømme mig væk i alle de billeder jeg tog af tulipaner og andre løg. Og indrømmet, det her indlæg er bare blevet alt, alt for langt, et rigtigt marathon af billeder.
Jeg håber det lykkes for nogen at komme igennem.

Her i januar 2018 føles det stadigvæk som om der er utroligt lang tid til alle de dejlige løg stikker snuden frem igen.

Maj 2017, tulipan Akebono

                                                   Maj 2017, narcis Precocious 

Af alle blomster så er tulipanen nok min yndling, men jeg elsker alle løg. Der er noget magisk over at putte et lille, brunt løg i jorden og et halvt år senere opleve et farverigt mirakel.

I efteråret 2016 blev jeg så inspireret af især Claus Dalby, til at prøve at dyrke løg i krukker. Både løgene i krukke og dem i bedene lykkedes over al forventning.

Løgene i krukke blev plantet i krukker og bagefter blev krukkerne sat under halvtag, så de ikke skulle bliver for våde og løgene rådne.

                              
                                     Maj 2017, frynset tulipan Cummins. 
                     Min far faldt for denne anderledes tulipan til Chelsea Flowershow 2016

                                          
                                           Maj 2017, frynset tulipan Cummins

På det tidspunkt boede jeg i lejelejlighed og havde primært en gårdhave. Perfekt egnet til masser af krukker. Jeg endte med at gå fuldstændigt shop amok i løg.

Peter Agger, som er tidligere slotsgartner på Gavnø slot og deler min kærlighed til både tulipaner og racehøns, gav mig navnet på løgfirmaet Fluwel i Holland.

På grund af en ordrefejl fra min side endte jeg med at få en dobbeltlevering af de løg jeg havde bestilt. Så i stedet for 20 fik jeg 40 osv.
En fuldstændig fantastisk fejltagelse.

                                            
               26. Maj 2017, Pyjama Party fra Fluwel. En elegant skønhed som blomstrer sent.

Det var løg i industrielle mængder, i hvert fald i min lille have. Jeg endte med at måtte tage noget af mine forældres have i brug også, for at få plads til dem alle. Det er jeg heldigvis god til, altså at finde plads til lige lidt flere blomster…

                               Maj 2017, Spring Green tulipaner og Camassia “Blue Danube” i knop
                                         
Ud over den ganske anseelige ordre fra Fluwel bestilte jeg også en pæn mængde løg fra Blomsterverden.dk og Solbakkens Blomsterløg. For en sjælden gangs skyld følte jeg næsten at jeg havde nok løg…

                                                   Pretty Princess, 15. maj 2017
                                                            Rigtig god i krukke 
     
Ventetiden føltes utroligt lang.  Lidt ligesom jul og fødselsdag blandet sammen.

I marts kunne jeg ikke nære mig længere og jeg var simpelthen nødt til at snyde lidt og købe nogle fremdrevne forårsbebudere for, i ved, lige at overleve den sidste måned.

                                          
                                                   27. Maj 2017, tulipan Green Wave

Især narcissen Sunny Girlfriend synes jeg er fuldstændig bedårende. Det har indtil nu ikke lykkedes mig at finde den til salg som løg, så jeg håber den kommer igen her i foråret 2018.

                                Rip Van Winkle, marts 2017. Købt i blomst i Plantorama Aalborg

                                       Sunny Girlfriend, marts 2017. Købt i blomst i Plantorama Aalborg

      Sammen med påskeklokker og indkøbte hyacinter, bellis og hornvioler så det pludseligt ganske dejligt ud foran hoveddøren. Vi havde heldigvis et dejligt mildt forår, så de små forårsbebudere tog ingen skade.

                                                                Forår i Hobro, marts 2017

                                                       Danceline, marts 2017

De efterårsplantede løg var bestemt også begyndt at røre på sig, og stod og svulmede rundt omkring i potter og krukker.  Der var plantet mange løg af samme slags i hver krukke, så det så rigtigt frodigt ud.

                                                    Blue Pearl krokus, april 2017

1. April var der kommet gang i de efterårsplantede Blue Pearl krokus. De var nok kommet i gang tidligere, hvis min gårdhave havde været lidt mere solrig. Men dejligt syn, nu hvor de endeligt var kommet frem.

      Forårsstemning i Hobro, april 2017

                                         Rip Van Winkle, april 2017

                                          Narcis Rip Van Winkle, 29. Marts 2017

I Plantorama, ja, ja jeg har altså en vane med engang imellem at gå en tur i Plantorama bare for at kigge, havde jeg flere gange set noget interessant, nemlig en meget mørk, næsten sort, hyacint, ved navn Dark Dimensions.

En potte med 10 løg kostede 250 kr og det var trods alt lige i overkanten. Men en dag på en lille gåtur i Plantorama i Randers fandt jeg dem pludseligt sat ned til 50 kr for en potte.

Fluks blev den bedste potte puttet i indkøbsvognen og jeg skyndte mig til kassen. Jeg følte mig lidt som en tyv over det afsindigt gode tilbud, selvom blomsterne var på retur.

Tilfældigvis havde jeg også lidt købt nogle billige, hvide narcisser hos Havefolkets Lagersalg.

                                         Dark Dimensions hyacint og hvid narcis, april 2017

Den meget mørke farve er ret speciel og efter min mening lidt svær at få til at passe ind med de andre blomster.

Hvid narcis, hyacint Dark Dimensions og hundetand Pagoda. April 2017
Købt hos Plantorama Randers og Havefolkets Lagersalg i Randers
Heldigvis er krukker nemme at flytte rundt med, så jeg kunne blive ved til jeg var nogenlunde tilfreds. Det er god motion, selvom det ikke ligefrem er billig fitness at fylde krukker med planter.


Nu havde foråret endeligt fået fat og der blev kørt en del ekstra ture fra Hobro og til mine forældreshave i Sæby ved Frederikshavn. Og før der kunne drikkes kaffe og spises hjemmebagt kage, skulle jeg lige ud på en lille skattejagt i deres have. 

Den fine og meget specielle narcis Mary Poppins fra Fluwel var bedårende dejlig. 

                                           Narcissus Mary Poppins, 10 april 2017

                                     Fritillaria persica i forgrunden, bagerst Tulipa humilis 
                                      og narcis Von Sion, april 2017

                                          Fritillaria persica, udplantet i bed (sandjord) 

Fluwel havde Fritilaria persica til meget rimelige penge. Også her var jeg kommet til at bestille dobbelt. Det kneb lidt med at finde plads til de håndboldt store kæmpeløg, så de mindste blev sat i krukke. De er meget smukke og dramatiske og alle løg klarede vinteren 2016/2017 fint og blomstrede.

                                          Min vidunderlige nevø Ole på to år, 13. april 2017.
                                          Løgene i krukker skal ikke mangle vand

Omkring påske kunne jeg fornemme at løgene i krukker ikke var så langt fremme som dem i haven og vi gik ud fra at de manglede vand. Heldigvis har jeg hjælpsomme nevøer, så vi kunne hurtigt få krukkerne vandet.

Men selvom mange af narcisserne og de små botaniske tulipaner var i blomst, så lod de store tulipaner desværre vente på sig. De var ellers ventet i spænding.

                         Danceline, med lækre store knopper, april 2017

 I løggruppen Blomsterløget på Facebook væltede det ind med billeder af den ene smukke tulipan efter den anden, mens jeg var ved at gå ud af mit gode skind af utålmodighed.
                                     

                  Maj 2017, de andre blomster er i gang, men tulipanerne lader vente på sig. 

Så tæt på, og dog så langt fra. Skidt med alt det andet smukke, som væltede op overalt. Hvor blev tulipanerne dog af?

Afblomstrede løg fra Hobro, på vej til et permanent hjem i mine forældres have i Sæby. 
April 2017

Puha, havearbejde i solskin er hårdt, april 2017

Løgene i Hobro havde allerede nået at afblomstre, før der rigtigt kom gang i tulipanerne i mine forældres have i Sæby. Men endelig kom solen og der begyndte at ske noget.

                                               
                                      Maj 2017, liljeblomstrende tulipan Ballerina og stjernemagnolia


                                             
                                            Maj 2017, Silver Stream og Ballerina

                                             
                                             Maj 2017, Akebono i knop
   
                                                
                                                Maj 2017, Akebono udsprunget

         

                                              Maj 2017, Design Impression

            
Maj 2017, Design Impression

       

                   
Maj 2017, Leo  

          

                                                 Maj 2017, Leo. En anderledes frynset tulipan

       

                                             Design Impression, maj 2017

                                               
                                            Green Wave tulipan fra Fluwel, 27. maj 2017

                                           
                                        Tulipan Black Hero og Purple Sensation prydløg, 27. Maj 2017

Jeg tror det var i maj 2008 at jeg var til hønsedag på Gavnø Slot, som nok ellers er lidt mere kendt for tulipaner end for høns. Men daværende slotsgartner Peter Agger arrangerede at Dansk Fjerkræ Forum kunne holde fjerkrædag blandt alle de skønne.

Jeg faldt den dag for tulipanen Silverstream, med alle dens skønne farver og variationer.  Og jeg var så heldig at Fluwel havde den til særdeles rimelige priser. Jeg købte selvfølgeligt rigeligt og de var præcist lige så dejlige som jeg havde håbet. De så skønne ud i et hav af selvsåede perlehyacinter.

                                                   
                                                    Silverstream, maj 2017

                                                   
                                                   Silverstream, maj 2017

                                                    
                                                 Silverstream og blå perlehyacinter, maj 2017

          

                                               Maj 2017, Silverstream med fine, hvide striber på bladene

      
     




 

 
Hobro 15. Maj 2017, hornvioler, Muscari Baby’s Breath, Anemone blanda og dovne, ugidelige tulipaner
 
15. Maj 2017, Danceline er i blomst og frynsede Curly Sue er i knop
18. Maj 2017, kaotisk skønhed. Danceline og Curly Sue passer godt sammen i farverne
18. Maj 2018, frynsede Curly Sue, købt hos Blomsterverden

Da jeg flyttede ind i min lejlighed var der en gårdhave med et næsten tomt højbed med en halvdød Mahonie og nogle selvsåede kastanjer.

 Jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig og i efteråret 2016 plantede jeg i dette højbed  Crocus “Blue Pearl”, Muscari “Baby’s Breath”, Iphion “Albert Castillo, Anemone blanda “Blue Shades”, Camassia “Blue Danube”, samt tulipanerne Red Shine, Havran, Carrousel, samt min favorit Estella Rijnveld.

17. Maj, sprængfarlige tulipaner


På sit højeste, 18. Maj 2018

                                           
                                            Estella Rijnveld, 17. Maj 2017

Tulipanerne Estella Rijnveld og Red Shine passer rigtigt godt sammen i farven

                               18. Maj 2017, tulipan Havran og Muscari “Baby’s Breath”

                                                  17. Maj 2017, tulipan Havran 

                                       17. Maj 2017, Ipheion Albert Castillo. 

Jeg havde regnet med at både Ipheion Albert Castillo og Muscari Baby’s Breath ville blomstre tidligere end de gjorde, så jeg var nået at blive lidt nervøs da de endeligt kom.

Men meget yndige er de og både fine sammen og sammen med tulipanerne.

                                   17. Maj, Ipheion “Albert Castillo” og Muscari “Baby’s Breath”

                                        Danceline

     Min gårdhave i Hobro, Maj 2017 

Løg i krukker, maj 2017
Gårdhaven i Hobro, maj 2017
Jeg vil helt klart savne min hyggelige lille gårdhave, som dannede den hyggeligste ramme for alle de dejlige løgplanter og andre fine planter i krukker.                                                                                    
Men jeg glæder mig samtidigt også til alle de nye udfordringer og muligheder, som min nye have i Langholt byder på.                                                                                                                                                  

                                         
 Tulipan Spring Green, Camassia “Blue Danube” og rød rhododendron. 
Sæby, maj 2017

                                    
                                   Camassia “Blue Danube” i maj 2017, Sæby

Camassia er en smuk og nem plante og fuldstændig hårdfør i vinteren 2017. Den skal helt sikkert også indføres til Langholt.

Hen på sommeren afløste de forskellige Alium og liljer selvfølgeligt tulipanerne og påskeliljerne. Det var et godt år for blomsterløg, som blev til mange smukke minder.

                                    Maj 2017,  tulipan “Spring Green” og Alium siculum, Sæby
                                       

                                          Alium cernuum og glad humlebi

                                          Ukendt, utroligt hårdfør lilje. Måske Lollypop

                                          Lilium martagon, kranslilje. 
                                          Løg jeg har fået af Peter Agger

                                                            Hobro, 9. August 2017     
                 Sidst, men ikke mindst, Lilium Provecho. En OT lilje som dufter fantastisk

2018 bliver året med en ny have og en ny begyndelse. Og 2. Januar blev der plantet en del løg i krukker. Næsten alle sammen nogle jeg ikke har haft fornøjelsen af før.

                                                   2. Januar 2018
                                                  Klar til den nye sæson

                                                   
I år prøver jeg nogle forskellige nye sorter. Primært har jeg plantet i krukker fordi min have mest er græsplæne endnu. Jeg har dog gravet og plantet en del af tulipanerne Moonshine og Purissima i et stort nyt bed, hvor der med tiden skal plantes hosta og andre stauder.

Krukkerne kan i år ikke stå overdækkede, så jeg håber at det kommer til at gå alligevel.

I år prøver jeg i krukke tulipanerne

Gorilla
Claus Dalby (helt ny og meget smuk sort)
Dream Touch
Für Elise
Appeldorn’s Elite
Colour Cardinal
Havran

Derudover fandt jeg den skønne påskelilje Piper’s End, den skal også prøves

Og Muscari Pink Sunrise

Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad der dukker op om nogle måneder. Nu er der ikke så lang tid til det som der har været.

Hvis du ligesom mig er helt vild med løgblomster, så anbefaler jeg at du melder dig ind i den hyggelige Facebookgruppe Blomsterløget. Den er fuld af god stemning, hjælp og anbefalinger og mange smukke og fristende billeder af blomsterløg i alle afskygninger.


   

Udgivet den

Lilla sensommer.

Hele sommeren har de lilla petunier gjort det godt, nu er de desværre på retur, alting har en ende. Men så er der tid og plads til sensommer i krukkerne. Gråløvede planter, græskar og græsser. Jeg går i disse dage og overvejer, hvad jeg skal have hvor. Forberedelserne til årets lysaftner er så småt i gang.

Jeg har sådan nydt de lilla farver i krukkerne på terrassen.
Georginerne i samme farver, fuldender helhedsindtrykket.

Rigtig god weekend.

PS. I september er haven åben alle weekender fra kl. 13-17. 
På hverdage efter aftale. Tlf. 40259625.
Fru Pedersens have
Skalstrupvej 36
7570 Vemb

Entre 60 kr. incl kaffe/the og hjemmebagt muffins.
Haven er handicapvenlig.
Hunde i snor er velkomne.
Medbragt mad må nydes i haven.

Udgivet den

Haven i juli.

Rosen Tommelise blomstrer flittigt hen over sommeren i sin jernurne. De bregnelignende blade. der omgiver den er Sødskærm eller som den også kaldes, Spansk Kørvel. Den har forvildet sig til staudebedet et forår, hvor jeg spredte komposten ud. Og den får lov til at blive her, for den falder godt ind i beplantningen, og dybest set er den jo også en staude – selv om den mere mere hører hjemme i urtehaven.


Rosen Raubritter har stået i sit stativ gennem mange år og har blomstret med vekslende intensitet. Den remonterer ikke, men blomstrer hele juli måned.



De marksten-belagte stier snor sig gennem haven. Sten ved sten blev de lagt for mange år siden, og alt det opgravede, græstørv og jord, blev blev skovlet ud til siderne og blev efterfølgende til hævede bede, hvortil der også blev anvendt mange sten.



Forskellige lave, krybende og tæppedannende planter bløder kanterne mellem stier og bede lidt op, så det kan virke som en naturlig, sammenhængende helhed.









I urtehaven blomstrer apotekerrosen, Rosa officinalis, der oprindelig blev indført af munkene i middelalderen. 












Rosen Bonica er rigtblomstrende og har stået i sit bed gennem mange år. Jeg lavede dem som stiklinger, og de står således på egen rod, så vi er fri for vildskud.






























































Udgivet den

Rundt i en have.

At vandre ind i en have og gå på opdagelse rundt ad stierne er vel det helt essentielle ved haveoplevelser. 


Hvad gemmer der sig mon om næste hjørne? Det ikke at kunne overskue haven fra et sted, men at man må bevæge sig rundt, giver turen mere indhold og oplevelse. Egentlig var det vel japanerne, der lærte os det nye syn på haver. Barokhaven skulle man opleve på én gang, og den skulle helst opleves i sammenhæng med bygningerne, så man i ét hug kunne fremvise og imponere beskueren med alt det man formåede.



Den formelle have var den stil der tegnede mange hundrede års europæisk havekunst, hvor det symmetriske understregede den faste rytme. Først med landskabshavens opståen, fik man en mere levende, naturpræget og asymmetrisk rytme, hvor stierne snor sig naturligt gennem haven og planterne placeres frit, som naturen kunne have gjort det. Dog er der ikke noget til hindre for, at man formklipper visse af havens vækster i kontrast til alt  det fritvoksende.



I virkeligheden lever vi i en tid, hvor der ingen regler er for, hvordan en have skal udformes. Haven er det sted, hvor den enkelte kan være sin egen designer. Ud fra smag, idé, fantasi og personlighed er der frit slav. Og det er jo lige netop det, der gør det spændende at besøge andres haver: ” Vis mig din have og jeg skal sige dig, hvem du er”.



















































Udgivet den

Sommeren går på hæld.

En lille smule vemod er vel det der lister sig ind i havefolk på denne tid af året – sommeren går på hæld og vi tager hul på den første efterårsmåned. Nogen vil nok påstå, at vi ikke rigtig har haft nogen sommer i år, og det er da rigtigt, at den megen regn og ikke særlig høje temperaturer er det, der har præget sommeren. Inger og jeg har opholdt os en stor del af sommeren i vores sommerhus, hvor jeg her restitueret mig efter en operation. Fordelingen af regn hen over sommeren har passet os fint, for det betød, at vi ikke så ofte skulle køre de hundrede kilometer hjem for at vande krukker og andet, men kunne blive derude i længere perioder.



Havens frodighed lige nu er total, det bugner med masser af vækst og friske grønne farver. Vi har de seneste dage haft rigtig travlt med at klippe og forme haven, så den kan være klar til den 2. september, hvor vi tager imod årets sidste gæster, et selskab på 60 medlemmer af Dansk Fuchsia Selskab.






Endnu er der lidt blomster, men ellers er det de grønne toner, der dominerer – som det i øvrigt gør året igennem.
























Vi kan godt lide at spille på kontrasterne i forskellige bladstørrelser, deres mønstre og farver.












De små granittrug rummer småplanter, der ellers let kunne drukne ude i den øvrige haves ‘vildskab’, samtidig med at de danner en enhed, der strukturelt er med til at give både ro og variation.








Billedet her af rosen Raubritter er fra begyndelsen af august. Træet i baggrunden med de store blade er et Kejsertræ.