Lysaftner 2018.

Årets lysaftner bliver d. 12-13-14 september. Kl. 19-22.
Fru Pedersens have, Skalstrupvej 36, 7570 Vemb.
Entre 60 kr. incl kaffe/the og hjemmebagte muffins.

Jeg er i fuld gang med at forvandle haven til sensommer/tidligt efterårs stemning. Græskarene er ved at blive høstet, lysene bestilt, og jeg er begyndt at pudse lanternerne, og gøre rent både her og der.

Over 300 levende lys kommer disse aftner til at glimte og funkle her i haven, det rene eventyr for livsnydere og haveelskere.

For mig er det et af årets højdepunkter i haven, med sådan en lysfest.

Græskarhøst og forberedelser til lysfest.

I dag har jeg høstet de sidste græskar, det blev til 3 trillebører fulde i år. En fin høst synes jeg. De fleste i grå-grønne farver, som jeg allerbedst kan lide.
Vaskede og klar til brug i havens stilleben og opstillinger.

Mange fine farver og faconer, ikke 2 er helt ens.

Lanternevask er noget jeg har brugt lang tid på, for til lysfest/lysaftner skal lysene glimte og skinne i glassene, og det gør de ikke i snavsende glas. Det gør ikke noget at lanternerne er gamle og rustne, bare glassene er rene. Kasse efter kasse er nu pudset og klar til at blive anbragt rundt om i haven.

Når høst, planteindkøb og lanternevask er klaret, starter det allersjoveste, nemlig at forvandle haven til september/efterårsstemning. Samtidig med at der skiftes ud i stilleben og opstillinger, gøres der rent og vaskes af, så alt er frisk og fint.

Jeg nyder resultaterne, og glæder mig til d. 12 september, hvor den store lysfest starter. 3 aftner i træk, med over 300 levende lys i haven, der glimter, lyser og spreder en magisk stemning.
Lysfest/lysaftner d. 12-13-14 september 2018. Kl. 19-22
Fru Pedersens have
Skalstrupvej 36, 7570 Vemb
Entre 60kr. incl. kaffe/the og hjemmebagte muffins.

September

Havens virkemidler er jo mange. På billedet her er det de klippede elementer, der dominerer. Øverst den lodrette thujahæk, der har en vigtig funktion, idet den deler vores terrasse op, og skaber læ. Den vandrette klippede er en buksbom (Blaur Heintz), der holdes lav og  gør det muligt at kigge ud i haven samtidig med at den kanter
terrassen . Den fritvoksende Cotoneaster ‘Dammeri’ i sin krukke og den omgivende vedben, skal ses som modvægt til alt det stramt klippede. De mere løsslupne buksbomkugler står i en bund af trædebregner.


Og sådan leger vi videre i havens bede – mere eller mindre bevidst om æstetikken, men altid med ønsket om at skabe variation og sammenhæng.


De snoede, markstenbelagte stier adskilder bedene, samtidig med at de giver kontrast og ro, når jeg daglig går tur rundt med kameraet og forsøger at skabe en komposition i søgeren, der kan give orden i det, der ellers let kan blive kaos.









Sammensætning af blade af forskellig størrelse, form og farve er blevet af  væsentlig betydning i vores have.
















































Stort og småt i den begyndende efterårshave.

Sidst vi var i København besøgte vi som sædvanlig Tage Andersen`s butik i Ny Adelgade. Vi blev meget betaget af de rødbladede hyld, der flankerede indgangen.



I dag fandt vi et eksemplar i vores lokale planteskole. Jeg har lige siden vi så den i sommer, tænkt på den som en spændende mulighed til en ledig plads i haven. De sortbordaux-farvede og fligede blade vil bryde smukt med grønne omgivelser.



En anden nyerhvervelse er en lille søjlebøg, Fagus sylvatica ‘Isander’, som vi fandt på Aarhus Havekred`s plantemarked i Botanisk Have i søndags.


Den blev plantet ud i et stenbed, hvor den vil udvikle sig til at blive høj og slank som kontrast til de ret lave planter, der omgiver den. Og netop det med højden passer os fint, idet vi efterhånden har erkendt, at det er den vej opad, vi har bedst plads.


Admiralerne suger næring af Sølvlys, før turen går sydpå.



Meget af havens struktur vil være den samme året rundt, men snart vil stauderne visne, og da er det vigtigt at have alle de vintergrønne planter – dog må man huske, også at plante løvfældende træer, så man kan kende forskel på årstiderne.



Vi oplever morgener med stor luftfugtighed, hvorved de mange spindelvæv bliver meget synlige.








Træet med de store blade er et Kejsertræ, Paulownia tomentosa.



I disse dage laver jeg en masse træagtige stiklinger, der frem til foråret forhåbentlig har sat rod, så de kan plantes ud i potter.
Det drejer sig om buksbom, forskellige former for pil, småbladet elm, dværgagtige nåletræer, tornnød og meget andet. Man får et særligt forhold til planter man har ‘kendt’ lige fra stikling af. De klippes af moderplanten nu, og stikles i en blanding af sand og næringsberiget spagnum, der vandes godt igennem. De får helt de samme egenskaber som moderplanten, men er jo, når de sætter rod, et helt selvstændig individ. De må ikke tørre ud undervejs, og kan sættes i en hvid plastpose, hvor der klippes et hjørne af, så vanddamp kan slippe ud, der må ikke opstår kondensvand på indersiden af posen, som kan forårsage svampeangreb. Stil dem lidt beskyttet i vinter – f,eks. ind til husmuren eller i bunden af et busket. De skal stå ret lyst.


























Billeder fra lysfest/lysaftner.

Så er året lysfest/lysaftner godt overstået. Himlen holdt tæt, lige indtil sidste aften, en time før lukketid, så jeg føler mig utrolig heldig og taknemmelig. Dejlige aftner som jeg kan se tilbage på med glæde og tilfredshed. Både velkendte og nye havegæster gjorde disse aftner til noget ganske særligt i skæret fra de levende lys.

Græskar, levende lys og høballer bød velkommen på den gamle vogn ved indgangen.

Grønne nuancer i dette stilleben på trellebord ved indgang.

Terrassen i haven.

Udestuen.

Gangene rundt om huset var oplyst af lanterner, disse har John lavet hyrdestave til, så de kunne komme lidt op fra jorden.

Lidt mindre lanterner langs hæk og bede.
Levende lys i massevis, mellem 3 og 4 hundrede var der tændt, ren magi at gå rundt i, i den blå time.

Også i Frk. Violas vaskeri var der oplyst af levende lys. Frk. Violas havde i anledningen dækket pænt bord, og var i gang med at forberede et festmåltid af grøntsager fra køkkenhaven.
Lækkerier fra køkkenhaven.

Der vil det næste stykke tid komme flere indlæg med billeder af de forskellige efterårsstilleben og dekorationer.


PS. I oktober holder jeg betonkurser d. 6-10 2018 kl. 9-12, og d. 13-10 2018 kl. 9-12, så der er 2 datoer at vælge imellem.


Betonkursus hvor vi støber pynt til julehaven.
Vi skal lave pynt til jule/vinterhaven. Betonkugler til ophæng,betonpaddehatte samt kugler af snor, se foto.
Husk praktisk/varmt arbejdstøj og gummihandsker.
Der er kaffe/the og lune toast i pausen.
Vi laver kun ting, som i kan få med hjem samme dag, dvs. at betontingene er i forme af en eller anden slags.
Tag gerne kasser og avispapir med, til når bilen skal pakkes til hjemturen. Der er mulighed for at se Fru Pedersens have, og hvordan betonpynten bruges i haven. 
Pris 300kr.

Tilmelding først til mølle til Anette på
tlf. 40 25 96 25. Tilmelding er bindende.
Kurset foregår i Fru Pedersens have, Skalstrupvej 36, 7570 Vemb.


En opstramning til orkideer

Her i vintertiden kan man godt opleve føle at man trænger lidt til en opstramning. Sådan havde jeg det lidt på min store Cattleya orkide Canhamiana Coueruleas vegne (Cattleya mossiae x Cattleya purpurata Werkhauseri).

Min Cattleya Canhamiana med blade ud til alle sider
Billedet blev photo-bombet af Alice



Med tiden er den blevet ret stor og fylder godt i vindueskarmen, selvom den på trods af størrelsen desværre også er ret nærig med hensyn til blomster.
Kun en enkelt blomst er det blevet til siden jeg købte planten på Ebay i 2014. Og det var tilbage i sommeren 2016.

En variant af Cattleya Canhamiana, nemlig den der hedder Semi- Alba, var ellers kendt som bryllupsorkideen i USA, hvor de for år tilbage var meget glade for at bruge Cattleyaorkideeer som corsageblomster til bryllupper og Prom Night, altså det som svarer til gymnasiets gallaaften.
Der blev dyrket i tusindvis af blomster frem hvert år i juni.

Min har som sagt kun givet en enkelt blomst, men den var til gengæld også ret flot. Se blomsten i indlægget Op og ned med orkideer i 2017.

Jeg synes Cattleya Canhamiana er rigtig flot når den blomstrer og så har den en sjov historie. For mig er orkideens historie næsten lige så vigtigt som selve blomsten, for med Cattleyatyper kan der (for mig) gå år imellem de blomstrer og blomstringen varer som regel kun kort.

Så i mellemtiden skal man jo også være glad for sine orkideer.

Så selvom min store Canhamiana er en rigtig dovenlars, så har jeg også købt en lille Semi- Alba. Ligesom den store Coerulea så vokser Semi- Alba’en også rigtigt godt.

                          Dårligt billede af Canhamiana Semi-Alba med fire skud (og Alices hale)

Jeg ender nok med at købe nogle flere kloner af Canhmiana når jeg finder dem på et tidspunkt.

                                                      Opbindingsklar Canhamiana. 
     Den gule sprayflaske bruger jeg til at spraye mine orkideer med demineraliseret vand. 
      De bliver sprayet dagligt. 

Nå, vi var nået til opbindingen af Canhamiana, så den ikke fylder det meste af min ret store vindueskarm.

Når jeg overhovedet kan finde på at binde den store orkide op, så er det fordi jeg er blevet inspireret af Rachel Darlington fra Youtubekanalen Gardening at Douentza. Hun har nemlig stor succes med at dyrke Cattleya orkideer i en almindelig vindueskarm i det regnfyldte Irland.

 I videon How to flower Cattleyas on a windowsill kommer hun med 5 gode tips og viser blandt andet hvordan hun har bundet nogle af sine orkideer op.

Til formålet havde jeg købt noget tråd, dækket med tykt grønt gummi og nogle solide plantepinde. Begge dele er købt hos Gug Planteskole, hvor de som regel har de ting man lige mangler.

Samtidigt med at jeg bandt orkideen op, så valgte jeg også at fjerne det visnede beskyttelse omkring de nyeste pseudobulber. Jeg har hørt at det giver lidt mere lys til orkideen, så nu har jeg altså forsøgt. Man kan passe rigtigt godt på at man ikke ødelægger pseudobulben eller andet på orkideen.

                                                   Får hjælp af Alice med opbindingen

              

                                                   Næsten skrællet pseudobulbe 

                                                  ” Skrællerne”

Resultatet var godt nok ikke lige så prof som hos Gardening at Douentza, men jeg er godt tilfreds over at min Canhamiana ikke længere breder sig ud over resten af vindueskarmen.
Jeg har prøvet at få de nye bulber yderst, så der er plads til dem og forhåbentligt de blomster som kommer. Bulberne fra sidste sommer ser ret tykke ud og jeg håber på at der kommer blomster i den til foråret. Håbet er som altid lysegrønt.

                      Canhamiana Coerulea, det færdige resultat

Dårende, dejlige dahlia

Jeg kommer fra en god, solid bondefamilie og vi har altså georginer, ikke dahliaer.

Ikke desto mindre, så er Dahlia det rigtige navn til disse skønne planter.

                                       

                                          Den første der sprang, Ekaterina 20. Juli 2017

Bilka, 24. februar 2017

                                       
Der er lidt den samme magi over tulipanløg og dahliaer. Begge er brune og umiddelbart ikke særligt spændende, men efter nogle måneder i jorden sker miraklet. Og det i alle mulige og umulige farver og former

Og i tilfældet med dahlia bliver man endda så utroligt rigeligt belønnet. Jo mere man klipper, jo flere blomster får man.

                                            Nogle af de udvalgte, februar 2017

Udfordringen står i at nøjes, når man nu pludseligt igen på mystisk vis igen står der foran blomsteralteret i Bilka, Plantorama eller på den lokale planteskole.
Jeg synes i hvert fald selv at jeg altid liiiiige kan få plads til en mere.

20. juli 2017. 
Lavtvoksende Ellen Houston kan man altid finde plads til

I 2016 var jeg så utroligt heldig at få lov at besøge Claus Dalbys have. Det var 26. August og dahliaerne stod i fuld flor, både i bede og i krukker.

     Udsnit af Claus Dalbys berømte krukkehave i Risskov, med masser af dahlia

                                   Anemoneblomstrende dahlia i Claus Dalbys have. Måske Jive?
     

                                          Lækker enkeltblomstrende skønhed

                                         Meget speciel og smuk 

                      Smukke, frodige dahlia i krukker i Claus Dalbys have, 26. August 2017

Det skulle selvfølgeligt også prøves i min gårdhave. To stiklinger, en af Pooh og en af Otto’s Thrill blev sat i hver sin krukke i almindeligt velgødet jord.

    Et billede fra min gårdhave 10. Juli 2017. I venstre hjørne kan man se de store, frodige blade på Otto’s Thrill

                                          Pooh var ikke god i krukke

Pooh stod nok lidt for varmt og solrigt, eller også var krukken for lille. Det var i hvert fald et ret skuffende resultat. En enkelt blomst blev det til og i forhold til hvad jeg havde regnet med.

Først fik planten masser af sorte bladlus, bladene fik også en træls farve.
Hvis man har dahlia i krukke skal man regne med at de skal passes med masser af vand.

Min far på 185cm. Selv i krukke blev Otto’s Thrill ret imponerende
Otto’s Thrill

Jeg vil ikke gå meget i detaljer med, hvordan man dyrker dahlia. Det er ret ukompliceret. Køb knoldene, forspir dem i potter eller plant dem direkte ud i bedet. De kræver bare gødning, sol og vand og måske en støttepind. Desværre er dahlia en ret eftertragtet spise hos mange insekter og også hos dræbersnegle står den højt på menuen. De kan ribbe planter fuldstændigt for blade på en enkelt nat.

                                                    Larve i blomsten på Otto’s Thrill

Dahlia fås som nævnt i utroligt mange farver og former, så der er altid en som passer ind i bedet eller krukke arrangementet. Om man så er til de blide, romantiske toner eller mere modige kombinationer.
Men det er en bedstemor blomst, som har været dyrket i Europa i flere hundrede år.

Faktisk er dahlia spiselige, både blade og knolde. Jeg har kun smagt bladene og alle sorter smager forskelligt. Nogle af selleri eller pastinak, andre lidt krydrede. Som sagt er de spiselige så man kan prøve sig lidt frem.

           På CPH Garden 2017. Orange dahlia Aztec Alamos XXL sammen med blå jakobs stige

                                          Dahlia XXL Aztec Alamos på CPH Garden

                                           Vuurvogel 26. Juli 2017                                         

                                          Ekaterina 26. Juli 2017

                                                     Wishes and Dreams, 26. Juli 2017
                             
                                         
                                             Forskellige dejlige dahlia fra 2017

                                          Skiltet blev væk, måske Arabian Night
          

                                              Darkarin
     

Cafe au Lait

                                          Dannebrog. Så behøver man ingen flagstang


Apricot Desire
Preference
Ekaterina
Seduction
Seattle

HS Wink

Insekterne er vilde med de enkle dahliaer, men de kan ikke lide de store dobbelte og krøllede blomster. Derfor har jeg i år købt endnu flere af de smukke enkle dahlia. I år glæder jeg mig til at prøve nogle sorter jeg virkeligt har ønsket mig i lang tid. Blandt andet Totally Tangerine, Ragged Robin og Waltzing Matilda. Jeg glæder mig til at se om de lever op til mine forventninger. Og til at se om et par måneder om de overvintrede dahlia har klaret vinteren.

Listen for 2018

(IV står for insektvenlig= enkel, åben blomst)

Totally Tangerine
Waltzing Matilda  IV
Ragged Robin  IV
Creme de Cassis 
Creme de Cognac   
Jescot Julie
Star Wars   IV
Thomas A. Edison
Groovy
Happy Single Party   IV
Night Butterfly    IV
Alpen Pauline
Mick’s Peppermint
Verrone’s Obsidian   IV
Honka   IV
Honka Fragile   IV
Purple Pearl
Maxime
Burlesca
Sweet Nathalie
Zundert Mystery Fox
Fashion Monger   IV
Fascination   IV

Så der er masser at glæde sig til her i 2017, både for mig og for havens beboere

Dahlia HS Kiss
Teesbrooke Audrey
Seduction
Darkarin


Lys i allèn.

Den nye allè som opstod i vinters, havde jeg spekuleret meget på, hvordan jeg kunne lave noget lys i til årets lysaftner. Mange ideer blev vendt i mit hoved, fakler ( ikke en god ide, når det regner og blæser) noget der hang ned i midten af allèn ( heller ikke en god ide, da træerne ikke står over for hinanden) Lanterner, er der så mange andre steder i haven.

Ideen der blev til virkelighed, var den med gamle glaskubler fra gamle og nyere lamper. 
Der havde jeg så nogle overvejelser med lyskilden. Fyrfadslys ville blæse ud, og de lyste heller ikke kraftigt nok. Noget med strøm i orkede jeg ikke, med lange ledninger, der er svære at skjule.

 Glaskublerne var i variende størrelser. Jeg havde 12 på loftet, fandt 12 i en genbrugsbutik, køkkenhave Karen kom med 4, og kunstneren Kat kom også med nogle hun havde liggende.

Løsningen på lysdilemmaet blev led batteri spots. Nemt og forholdsvis billigt. Det lille ledlys, blev bare lagt under åbningen på glaskuglen.

Kuglerne lyste op, ned i den lange allè, både dag og aften.
Jeg var meget glad for resultatet, og det vakte også stor glæde bland gæsterne. Mange mente at allèn med lyskuglerne var et bryllup værdigt, men det var også virkeligt flot. Svært at gengive stemningen på billeder. Nogle ting skal bare opleves i virkeligheden.

Alle glaskublerne er nu vasket, pakket i kasser og stillet på loftet, klar til næste års lysaftner. Egentlig kunne de godt være blevet liggende i allèn, men så syntes jeg magien ville gå tabt.
Men jeg har noget i tankerne til julehaven. Julehaven vil i år dog kun være privat, da jeg har valgt ikke at holde åben julehave i år.
Hvad jeg har i tankerne skal jeg selvfølgelig nok vise her på bloggen, når det er ført ud i livet 🙂 

Jeg skal dyrke taro!

Ja, jeg var på en af mine snuseture til Plantorama, jeg bruger undskyldningen at jeg arbejder lige i nærheden.

Og blandt dahlia, kalla og agapanthus lå der nogle sjove, store “kanonkugler” .
Colocasia esculenta- det er godt jeg har styr på mine botaniske navne.

“Hold da op, det er jo taro, som jeg har gået og ledt efter!!”

Jeg skulle faktisk slet ikke bruge penge på planter denne måned fordi jeg sparer op til et drivhus, samt købte hus sidste efterår, hvad bankkontoen stadigvæk er i chok over.  Og så skal jeg 19. februar på tur til Gartneriet Spiren i Skælskør sammen med en masse andre havetossede mennesker fra den skønne løggruppe Blomsterløget.

Og jeg kender mig selv nok til at vide, at jeg ikke kommer hjem uden en slankere bankkonto.

Men reglen er, at hvis man finder noget man ønsker sig helt vildt, så må man godt købe det. Også selvom sådan en brun knold her kostede 80 gode danske kroner.

 Så hvis i også vil forsøge med taro, så prøv en asiatisk købmand, der er knoldene efter sigende meget billigere.

Min kanonkugle, Colocasia esculenta

Men hvad er taro? Det er en østasiatisk knoldvækst i Araceae familien. I Danmark kender vi dansk ingefær Arum alpinum ssp. danicum og italiensk ingefær Arum italicum.I modsætning til den ægte ingefær vi kan købe i butikkerne, så er de arum vi dyrker som stauder i haverne giftige.

En anden slægtning til taro er fredsliljen, Spathiphyllum, som også er giftig og bestemt heller ikke bør ende på middagsbordet.

Taro er også lettere giftig i rå tilstand, så man skal ikke indtage større mængder rå taro. Men taro er alligevel blevet dyrket i sydøstasien igennem tusindvis af år.

 Den menes at være en af de første dyrkede grøntsager og blev beskrevet første gang af Linné selv. Den er næringsrig og har mange anvendelsesmuligheder.

Jeg har ingen billeder af en voksen taroplante, men der er masser på google.

I Danmark skal man ikke regne med at dyrke store mængder taroknolde, da planten er tropisk og skal have meget varme.
Jeg har heller ingen ambitioner på det område. Men selve planten er rigtig flot og jeg håber at min knold vil spire og trives som stueplante hos mig.

Den har nogle “fætre” der ligesom taro selv også kaldes elefantører. Og de er en del mere almindelige i handelen end Colocasia esculenta. Deres bladform minder en del om bladene på taro og giver et praj om hvad jeg forhåbentlig kan forvente, bare i gigastørrelse.

                                             Alocasia “Bambino”

                                             Alocasia zebrina

Taro vil have varm, fugtig og næringsrig jord.I troperne trives den tæt på vand.

Jeg startede med at lægge knolden i blød i lunt vand i en halv time da jeg fik den hjem og jeg vil plante den når og hvis den begynder at spire.

Nogle af knoldene i kassen jeg købte fra var begyndt at rådne, så jeg håber ikke jeg vil få nogle problemer med min lille knold. Derfor vil jeg også passe på med vandingen til knoldbassen er i vækst.

Når knolden forhåbentligt er spiret og planten er begyndt at vokse skal den holdes fugtig og dyrkes varmt. Det er altså ikke en plante man skal dyrke udendørs i køkkenhaven, med mindre man bor i et varmere land end Danmark. Men stuen eller evt. et drivhus i den varmeste tid burde være velegnet.

Hos gourmethaven har de også prøvet at dyrke taro og den diskuteres ofte i Facebook gruppen den tropiske have. Hvis det lykkes for mig at få knolden i vækst vil jeg nok komme med en opdatering på et senere tidspunkt.

Jeg er spændt på om det lykkes og jeg skal til at dyrke mine egne kanonkugler.