Og nu til noget helt andet

Det er februar og godt et år siden jeg for alvor gik i gang med haven ude i Langholt. Og nu er til salg skiltet så skiftet ud med et “solgt”.

Lige da jeg solgte huset midt i januar kunne jeg godt have ønsket at prisen havde været højere, men jeg har svært ved at komme udenom at salgsprisen, når alt kommer til alt er fair nok.

Det er kun fordi jeg havde en drøm om at vi kunne komme hurtigere videre at det skar lidt. Men det skal nok komme, altså det nye hus tæt på børnenes skole og værelser nok til alle. Og selvfølgeligt en stor have.

Haven da jeg overtog den i 2017
Haven i januar 2019
Jeg har lavet højbede, det runde bed til dahliaer og plantet frugttræer

Men indtil videre er jeg så flyttet fra mine 93m2 (plus kælder) og 950m2 have til Eelcos 3værelses på 2. sal. Her er vi så to voksne og hver anden uge to børn på omkring 70m2. Det er set værre og det går heldigvis så godt som man nu kunne ønske sig langt det meste af tiden, men nu hvor forårssolen begynder at skinne ind af vinduerne og folk i de FB-havegrupper jeg er medlem af poster det ene billede efter det andet af deres nyindkøbte dahliaer, tomatfrø, vintergækker, Helleborus og andre vanedannende ting, ja så begynder væggene om de 69m2 allerede her i februar altså at stramme lidt.

Dobbelt gul påskeklokke fra Spiren

Nu skal jeg pludselig finde på noget andet at bruge tiden på end at kigge på frø og blomsterkataloger på nettet, hente et nyt læs gødning og pottemuld og der er ingen svinkeærinder på vej hjem fra arbejde hvor jeg på mystisk vis igen ender i Plantorama. Til gengæld har jeg været på biblioteket 5 gange bare i januar måned.

Faktisk har jeg slet ikke været forbi et havecenter eller købt noget til haven siden huset blev sat til salg i august. Altså bortset fra nogle poser forårsløg fra Bilka som var på tilbud, så det tæller jo ikke. De tulipanløg jeg købte til Blomsterløgsfestival i Frederikshavn tæller heller ikke med… Så når man lægger ingenting og ingenting sammen bliver det faktisk til minus- uh hvor skal jeg tage revanche når jeg får en have igen!

Indtil da har jeg forsøgt mig med at genoptage nogle gamle hobbies, men jo mere jeg kommer i gang med dem, jo mere går det op for mig hvorfor jeg valgte haven som hobby.

Jeg tænkte i efteråret at det kunne være dejligt at være god til at tegne blomster mm. Så jeg købte glad ind af alle mulige farveblyanter og papir og tusser og mangapapir, men jeg er lidt perfektionistisk anlagt og har ikke helt den tålmodighed der svarer til mine kunstneriske evner, så da den solsikke jeg havde brugt 5 dage på at tegne endte med at ligne en orange blæksprutte samlede jeg alting sammen og skubbede det allerlængst ind under sengen.

Blæksprutte/solsikke mutant 👹 billedet snyder, det er en del grimmere i virkeligheden!

Da jeg så havde brugt små 6 uger på at køle ned meldte jeg mig til et tegnekursus for begyndere og fortsættere, så nu sidder jeg hver mandag aften og forsøger at tegne en trærod sammen med nogle mørkhårede, intellektuelle typer som uden problemer forstår det her med konstruktiv tegning, mens min tegnelærer frustreret prøver at hjælpe mig til at tegne det han viser mig. Altså, min hjerne forstår det faktisk godt, det er bare når min hånd så skal til at udføre det at det går galt. Men der er 14 mandage endnu. Stakkels Peter, godt han får løn for det.

Hybrid mellem en hest og en hund, udgangspunktet var ellers en airedaleterrier… 

Fordi tegnekunstens mange facetter som antydet ovenfor har en tendens til at få mig til at opføre mig som en hystade, det må være min kunstnersjæl eller noget, tænkte jeg at jeg da i stedet skulle starte på noget beroligende strikning.
…. “Jamen Johanne sidste gang du strikkede endte du med at knække strikkepindende af raseri, er det godt nok det du vil?”
Johanne: “JA! Ja selvfølgeligt! Hvor svært kan det være, nu køber jeg lige garn til en trøje og så går jeg i gang”
….

Stol ikke på dem, der siger at strikning er godt for blodtrykket

Nu, hvor jeg har strikket i en uge og ikke er kommet nogen vegne fordi jeg har fået købt noget nederen garn og strikkepinde som tydeligvis har en fejl fra fabrikkanten overvejer jeg på grund af min søde kærestes nerver om jeg i virkeligheden ikke er typen hvis hobby det er at sidde helt stille på sofaen og se Netflix.

Der er ellers mange venlige sjæle som tilbyder at jeg gerne lige må komme forbi deres have til sommer, men det er ikke ligefrem hækklipning og græsslåning der får mit blod i kog. Til gengæld er jeg næsten færdig med at indrette min nye have allerede 😄 nu skal jeg bare finde ud af hvor den skal ligge og hvordan det medfølgende hus kommer til at se ud😆 Godt min dejlige kæreste kommer til at hjælpe med at købe det nye hus, jeg har nemlig på fornemmelsen at vi kommer til at kigge efter lidt forskellige ting.

Han er meget glad for at jeg allerede har taget alle de vigtige beslutninger så som for eksempel hvor mange drivhuse vi skal have(minimum 2) og hvilken slags ænder (“skal vi også have ænder skat?”) så han ikke behøver at tænke på det.

Heldigvis har jeg stadig min orkidesamling, selvom den skal skrumpes lidt på grund af pladsmangel, til at give følelsen af jord under neglene. Og mine potteplanter, i hvert fald dem vi får plads til.

Phalaenopsis Philadelphia

Ukendt Cattleya hybrid

Hippeastrum (Amaryllis) White Garden er klar med blomster igen

Ja ja, det hele skal jo nok komme, jeg er bare en smule utålmodig allerede. Man siger vist at den som venter på noget godt aldrig venter for længe, men jeg er ikke helt enig.

Cobea scandens i farveblyant

Fødselsdagsweekend, og tegn på forår.

Februar er den helt store fødselsdagsmåned i vores familie. Vi startede med at fejre min fars 80 års fødselsdag. Så havde John fødselsdag d. 8, dagen efter ældste datter, på fredag fylder Merle 6 år, og en uge efter fylder Alma 4 år og til slut, pigernes far.
Lørdag blev John og Signe fejret. Der var bla. andesteg på grillen og salat af de røde grønkål fra køkkenhaven, kagemand og kone og hvad der ellers hører sig til en fødselsdag.

Vejret er blevet mildt og helt forårsagtigt, så vi nyder at gå ture, muldvarpesaksene tjekkes dagligt, i søndags var der gevinst i 2.

Hr. Pedersen og Cuba på markvandring.
Der er så smukt ude ved vores vandhul.

Der er nogen der forstår at drive den af, næsten i døgndrift.

De første gule krokus er tittet frem, et sikkert tegn på at foråret er på vej.  Et andet sikkert tegn er, at jeg er begyndt at klippe stauder ned og rydde op i haven. Selv om jeg gjorde det grundigt i efteråret, er der alligevel mange blade og nedfaldne grene. Det bliver så fint, og jeg er ikke i tvivl om hvor langt jeg kommer.

John holder vinterferie i denne uge, det er helt vildt dejligt.

Havens sten og planter.

Sten og planter klæ´r hinanden. Det erkendte vi for mange år siden, da vi valgte at omlægge haven til dens nuværende form. Granitstenenes fine gråtoner er så tilpas afdæmpede, at de altid yder planternes farver retfærdighed, samtidig med at stenenes hårde karakter danner fine kontraster til planternes blødhed. 
Planterne vil altid være hovedsagen i haven, men i samspil med stenene kan der skabes spændende og smukke miljøer. hvor planterne trives godt. Stenene er ikke kun til pynt. De store sten i haven påvirker klimaet i deres umiddelbare nærhed. Der er store temperaturforskelle fra sydsiden til nordsiden på større sten – helt op til 10 grader eller mere.





Stenene opvarmes om dagen af solen og om natten afgives en del af varmen til de nærmeste omgivelser. I klare nætter bliver stenene koldere end luften og der dannes kondensvand, der driver ind under stenene til gavn for de rødder, som befinder sig der.















Man kan sige, at de mange sten vi har fundet ude i landmændenes stenbunker i Silkeborgs omegn, er et smukt eksempel på ‘nordisk samarbejde’, ført hertil som de jo er af isbræen ved den seneste istid

fra forskellige steder i Skandinavien. Mange nuancer af gråtoner er repræsenteret, farvespillet går over grønligt, blåligt, gulligt og rødligt, netop fordi en sten har sit hjemsted ved Oslofjorden, en anden fra Vättern i Sverige og en tredie er måske kommet helt fra Finland.
















Stendiger i landskabet kan også inspirere til helt specielle bede, hvor der mellem stenene i digets sider og i toppen vokser surbundsplanter eller måske nogle af de mange timiansorter, der vil trives godt her.









Sten med skarpe kanter er en god kontrast til de mere afrundede sten og de bløde planter.


Det er en god regel ikke at lægge stenene oven på jorden, men greve dem lidt ned, så det virker som om det er lidt af grundfjeldet, der stikker op.






Det virker mere naturligt at lave en uregelmæssig kantning af et bed med stenene, frem for sten, der er sat efter en snor.


Her er en lille plante hjulpet gennem en hullet sten, og nu afventer vi den videre udvikling. 












Ved stranden finder vi hulsten, der bryder lidt i stiernes stenbelægning.












































Om sommeren er stenene knap så fremtrædende, idet de delvis skjules af havens frodighed.















Det er helt befriende….

At temperaturen er dalet til 20 grader idag. Så kan man da endelig holde til at være ude og foretage sig lidt i haven. Der skal også støvsuges og gøres rent inde, for dagen skal helt klart udnyttes inden de 30 grader vender tilbage på tirsdag.
Man kan da kun blive i godt humør af disse glade skønheder.
Solsikkerne står i det bagerste højbed op mod hækken. Det var dog ikke der, de skulle ha været, men jeg måtte opgive at få dem plantet i bedene. Jorden var og er alt for tør, men vi er blevet så glade for deres placering, at successen skal gentages til næste år.

At de så er købt som Italien White, er helt tilgivet.
Odyssey har taget hul på anden omgang blomstring.
Fin farvekombination.
Jeg er så glad for at lobelia Haspen Purple overlevede vinteren uden tildækning.
Vores foretrukne opholdssted i varmen er under æbletræet skygge. Men det er desværre ikke længere sikkert, da det konstant regner med æbler.
Det pynter gevaldigt når æblerne bliver revet sammen og så skal græsplænen heller ikke døje med dem. Plænen har vist rigeligt at gøre, med bare at komme i vækst igen.

De 22 mm regn vi fik sidste lørdag, var nok til at violfrøstjernerne vågnede op.

Den hvide sommerfuglebusk er blevet gigantisk i år.

Rudbeckia Cherry Brandy har jeg ikke prøvet at ha tidligere. Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg sår den og jeg håber at kunne samle frø senere.

Nogle stykker kom på tålt ophold mellem majsene, nu er de flyttet ud i lyset, hen hvor kartoflerne stod.
Jeg er helt vild med deres forskellige udtryk, jeg troede de alle ville blive helt mørke.
Det var i dette bed de skulle ha stået, men det må blive til næste år.
Her er kommet nogle små regnbyger i løbet af eftermiddagen. Ikke noget af betydning, men nok et par fine motiver.

Min absolutte yndligs og den største showstopper på terrassen i år, er helt klart den skønne Senecio Angel Wings. Den er desværre ikke vinterhårfør, men jeg vil prøve at tage stiklinger senere på sæsonen og opbevare dem frostfrit. Jeg holder meget af grå bladplanter og vil da gerne ha flere af denne lækkerbisken til næste år.

 Jamen det er da smukt.
Jeg fik samlet en god kurvfuld af de bedste skovfogedæbler. I morgen efter arbejde vil jeg prøve at lave æblechutney for første gang. Jeg er ikke så godt til at få brugt æblerne fra haven, da jeg ikke har noget bage eller sylte gen, men nu skal det prøves. Blomstene er bare til at hygge, mens jeg gør rent.

Nå….. jeg må tilbage til rengøringen, så ikke flere overspringshandlinger lige nu 🙂

Mange søndags hilsner herfra

Indlægget Det er helt befriende…. blev først udgivet på Havehegn til din have.

Haveglæde

Det er jo fantastisk at tilhøre en flok havebloggere – entusiaster, for hvem haven fylder så meget, at det ikke er muligt, at holde det for sig selv, men må dele det med alverden – eller hvem det nu lige er, der kigger med.


Det handler om haveglæde – glæden ved at arbejde med jorden, at så, plante og se det udfolde sig. Og vi står tæt på en ny sæson, hvor det hele begynder påny, og det fylder os med  forhåbninger, forventninger til alt det vi glæder os til. Det fylder vores tilværelse, for det handler også om alle de drømme og planer vi har lagt i vinterens løb, og som nu skal realiseres.



Vi vil vandre ud i de grønne rum og lade os fylde af alt det magiske, som haven kan bibringe os.



 Det som mange af os søger, er haven som det rekreative sted, hvor man kan finde afslappelse, og kan finde ro til at reflektere over tingene. Men det handler jo i lige så høj grad om stedet, hvor man har mulighed for at være kreativ og skabende, hvor man kan få afløb for sine idéer og kort sagt: kan være sin egen designer.



Jeg skal i dette forår holde mit foredrag om ‘Den klippede have’ i to havekredse, nemlig Odder Havekreds mandag den 25. februar og i Sønderborg Havekreds onsdag den 10. april. Det er altid noget jeg glæder mig til som en dejlig udfordring at møde andre havefolk, der er et lydhørt publikum, og stiller mange spørgsmål.



I foredraget, der handler om meget andet end formklipning. kommer jeg ind på noget omkring havens arkitektur, plantesammenstilling, kantning af bede o.m.a..









Lysets magi skaber stemning og atmosfære inde mellem træerne.