Februar er den helt store fødselsdagsmåned i vores familie. Vi startede med at fejre min fars 80 års fødselsdag. Så havde John fødselsdag d. 8, dagen efter ældste datter, på fredag fylder Merle 6 år, og en uge efter fylder Alma 4 år og til slut, pigernes far.
Lørdag blev John og Signe fejret. Der var bla. andesteg på grillen og salat af de røde grønkål fra køkkenhaven, kagemand og kone og hvad der ellers hører sig til en fødselsdag.
Vejret er blevet mildt og helt forårsagtigt, så vi nyder at gå ture, muldvarpesaksene tjekkes dagligt, i søndags var der gevinst i 2.
Hr. Pedersen og Cuba på markvandring.
Der er så smukt ude ved vores vandhul.
Der er nogen der forstår at drive den af, næsten i døgndrift.
De første gule krokus er tittet frem, et sikkert tegn på at foråret er på vej. Et andet sikkert tegn er, at jeg er begyndt at klippe stauder ned og rydde op i haven. Selv om jeg gjorde det grundigt i efteråret, er der alligevel mange blade og nedfaldne grene. Det bliver så fint, og jeg er ikke i tvivl om hvor langt jeg kommer.
John holder vinterferie i denne uge, det er helt vildt dejligt.