Mine erfaringer med julestjerner har indtil nu været begrænset til at købe de smukke frodige, grønne og røde planter før jul, og efter et par uger se dem forvandlet til sølle, halvdøde stilke. Så, så snart julen var ovre, var det nødvendigt at stoppe deres lidelser med en tur i skraldespanden.
Og julen efter er det som regel ikke gået værre eller bedre, med vindueskarmen fuld af døende og døde julestjerner. Virkeligt trist og især fordi der de sidste par år er kommet en masse nye og utroligt smukke sorter. Men hvad hjælper det at blive fristet, når indkøbene alligevel bare vil resultere i en uundgåelig massakre i vindueskarmen?
Så jeg var faktisk stoppet med at købe julestjerner, indtil jeg i julen 2016 fik foræret en smuk hvid julestjerne af en tidligere elev. Julestjernen var en sund og rask plante og selvom den efter jul så temmelig grim og hærget ud, så var den trods alt en gave. Den tabte en del blade og blomsterne visnede, men da det blev maj og lunt udenfor fik den lov at komme udenfor. Det værste der kunne ske var trods alt at “pinden” visnede. Men den fik det altså rigtigt godt af at stå ude og da det blev september så den endnu flottere ud end da jeg fik den. “Blomsterne” manglede dog, men de var tydeligvis på vej.
Min hvide julestjerne 9. Oktober 2017
Julestjerner tilhører slægten Euphorbia og har artsnavnet pulcherrima, altså Euphorbia pulcherrima. Mit latinske er ikke så godt, men pulcherima betyder noget i stil med smuk. Der findes mange forskellige slags Euphorbia og familien hedder vortemælk på dansk. Det gør de, fordi de har en hvid mælkesaft som virker irriterende på huden.
Jeg har altid været af den opfattelse at man ikke må vande julestjerner for meget, fordi arten kommer fra varme og tørre Mexico. Derfor vandede jeg først min julestjerne når den hang lidt med bladene.
Det resulterede hurtigt i, at julestjernen hurtigt begyndte at tabe bladene og se trist ud igen da den kom ind fra haven. Kedeligt, men jeg havde nu forventet det. Som nævnt har jeg aldrig haft den store succes med julestjerner. Igen, så valgte jeg altså ikke at smide den ud, lidt sentimental må man jo godt have lov at være.
Tilfældigvis læste jeg så på et af de utallige Facebook Forummer om planter og blomster at julestjerner skal vandes i underskålen. Jeg var lidt skeptisk, fordi vand er vel vand? Men da jeg var i Kvicklys blomsterafdeling et par dage før jul skete det så (som sker oftere med mig i blomsterafdelingen end man lige skulle tro 😉 ) at jeg lige blev fristet af en meget smuk, mørk julestjerne, med lidt mørke blade . Der var tilbud på to styk, men jeg valgte at nøjes med en stakkels julestjerne, så ville jeg da i det mindste kun have et lig på samvittigheden.
23. december 2017.
Den røde til venstre er nyindkøbet og den halvdøde til højre er min stakkel, som så, så utrolig sund og frisk ud før den blev taget indenfor i oktober. Det er hvad to måneders kærlig indendørs “pleje” i min varetægt var skyld i.
Jeg begyndte at vande i underskålen, og havde egentligt planlagt at lade den trække vand i 5 minutter, og derefter hælde vandet fra igen, så den ikke fik for meget. Men julestjernen sugede godt til sig og efter kort tid var alt vandet væk. Det skal så siges at mit køkken, hvor julestjernerne bor, er ret køligt. Men jeg tror godt den ville kunne trives ved lidt varmere temperaturer også, så længe den får nok vand.
Min røde julestjerne 13. Januar 2018
Her den 13. Januar ser begge julestjerner fine ud. Især er jeg glad for at se at min hvide julestjerne er blevet meget pænere. Der er stadigvæk lang vej endnu, men den har det tydeligvis bedre end den har haft længe. Jeg burde nok have tænkt, at den skulle have mere vand, når den nu så, så godt ud i efteråret efter den kølige, regnfulde sommer vi havde. Men så langt tænkte jeg altså ikke. Heldigvis er det ikke forbudt at blive klogere.
Nogle kan ikke vente med at smide deres julestjerner ud, når julen er ovre. Men jeg kan sagtens nyde deres dejlige farver og eksotiske blade på andre tidspunkter af året.