Det er februar og godt et år siden jeg for alvor gik i gang med haven ude i Langholt. Og nu er til salg skiltet så skiftet ud med et “solgt”.
Lige da jeg solgte huset midt i januar kunne jeg godt have ønsket at prisen havde været højere, men jeg har svært ved at komme udenom at salgsprisen, når alt kommer til alt er fair nok.
Det er kun fordi jeg havde en drøm om at vi kunne komme hurtigere videre at det skar lidt. Men det skal nok komme, altså det nye hus tæt på børnenes skole og værelser nok til alle. Og selvfølgeligt en stor have.
Men indtil videre er jeg så flyttet fra mine 93m2 (plus kælder) og 950m2 have til Eelcos 3værelses på 2. sal. Her er vi så to voksne og hver anden uge to børn på omkring 70m2. Det er set værre og det går heldigvis så godt som man nu kunne ønske sig langt det meste af tiden, men nu hvor forårssolen begynder at skinne ind af vinduerne og folk i de FB-havegrupper jeg er medlem af poster det ene billede efter det andet af deres nyindkøbte dahliaer, tomatfrø, vintergækker, Helleborus og andre vanedannende ting, ja så begynder væggene om de 69m2 allerede her i februar altså at stramme lidt.
Nu skal jeg pludselig finde på noget andet at bruge tiden på end at kigge på frø og blomsterkataloger på nettet, hente et nyt læs gødning og pottemuld og der er ingen svinkeærinder på vej hjem fra arbejde hvor jeg på mystisk vis igen ender i Plantorama. Til gengæld har jeg været på biblioteket 5 gange bare i januar måned.
Faktisk har jeg slet ikke været forbi et havecenter eller købt noget til haven siden huset blev sat til salg i august. Altså bortset fra nogle poser forårsløg fra Bilka som var på tilbud, så det tæller jo ikke. De tulipanløg jeg købte til Blomsterløgsfestival i Frederikshavn tæller heller ikke med… Så når man lægger ingenting og ingenting sammen bliver det faktisk til minus- uh hvor skal jeg tage revanche når jeg får en have igen!
Indtil da har jeg forsøgt mig med at genoptage nogle gamle hobbies, men jo mere jeg kommer i gang med dem, jo mere går det op for mig hvorfor jeg valgte haven som hobby.
Jeg tænkte i efteråret at det kunne være dejligt at være god til at tegne blomster mm. Så jeg købte glad ind af alle mulige farveblyanter og papir og tusser og mangapapir, men jeg er lidt perfektionistisk anlagt og har ikke helt den tålmodighed der svarer til mine kunstneriske evner, så da den solsikke jeg havde brugt 5 dage på at tegne endte med at ligne en orange blæksprutte samlede jeg alting sammen og skubbede det allerlængst ind under sengen.
Da jeg så havde brugt små 6 uger på at køle ned meldte jeg mig til et tegnekursus for begyndere og fortsættere, så nu sidder jeg hver mandag aften og forsøger at tegne en trærod sammen med nogle mørkhårede, intellektuelle typer som uden problemer forstår det her med konstruktiv tegning, mens min tegnelærer frustreret prøver at hjælpe mig til at tegne det han viser mig. Altså, min hjerne forstår det faktisk godt, det er bare når min hånd så skal til at udføre det at det går galt. Men der er 14 mandage endnu. Stakkels Peter, godt han får løn for det.
Fordi tegnekunstens mange facetter som antydet ovenfor har en tendens til at få mig til at opføre mig som en hystade, det må være min kunstnersjæl eller noget, tænkte jeg at jeg da i stedet skulle starte på noget beroligende strikning.
…. “Jamen Johanne sidste gang du strikkede endte du med at knække strikkepindende af raseri, er det godt nok det du vil?”
Johanne: “JA! Ja selvfølgeligt! Hvor svært kan det være, nu køber jeg lige garn til en trøje og så går jeg i gang”
….
Nu, hvor jeg har strikket i en uge og ikke er kommet nogen vegne fordi jeg har fået købt noget nederen garn og strikkepinde som tydeligvis har en fejl fra fabrikkanten overvejer jeg på grund af min søde kærestes nerver om jeg i virkeligheden ikke er typen hvis hobby det er at sidde helt stille på sofaen og se Netflix.
Der er ellers mange venlige sjæle som tilbyder at jeg gerne lige må komme forbi deres have til sommer, men det er ikke ligefrem hækklipning og græsslåning der får mit blod i kog. Til gengæld er jeg næsten færdig med at indrette min nye have allerede 😄 nu skal jeg bare finde ud af hvor den skal ligge og hvordan det medfølgende hus kommer til at se ud😆 Godt min dejlige kæreste kommer til at hjælpe med at købe det nye hus, jeg har nemlig på fornemmelsen at vi kommer til at kigge efter lidt forskellige ting.
Han er meget glad for at jeg allerede har taget alle de vigtige beslutninger så som for eksempel hvor mange drivhuse vi skal have(minimum 2) og hvilken slags ænder (“skal vi også have ænder skat?”) så han ikke behøver at tænke på det.
Heldigvis har jeg stadig min orkidesamling, selvom den skal skrumpes lidt på grund af pladsmangel, til at give følelsen af jord under neglene. Og mine potteplanter, i hvert fald dem vi får plads til.
Ja ja, det hele skal jo nok komme, jeg er bare en smule utålmodig allerede. Man siger vist at den som venter på noget godt aldrig venter for længe, men jeg er ikke helt enig.
